Hanebjerg Skoles fritidsordninger søger en barselsvikar til afdeling Gørløse på 30 timer ugentligt.
Vi er en kommunal folkeskole i Hillerød Kommunes skolevæsen med stærke værdier om fællesskab og almen dannelse. Distrikts-HFO’en (Hillerød Fritidsordning) har aktiviteter på tre matrikler. Personalet fra afdelingerne er en samlet medarbejdergruppe, der arbejder tæt sammen. Vi udvikler den pædagogiske praksis i såvel undervisningen som i fritiden, vi deler viden og erfaring, og er gode til at samarbejde. Vi er med til, at skabe en varieret skoledag for børnene og en spændende fritid for alle distriktets børn. I skoleferierne har vi fælles åbnet på en matrikel for de tilmeldte børn.
Dine opgaverVi søger en pædagog, der kan varetage pædagogiske opgaver i HFO både med de små og de store børn, samt skolefunktioner i indskolingen. Du er tilknyttet et klasseteam og varetager opgaven som kontaktpædagog og er bindeleddet imellem undervisning og fritid.
Vores praksis bygger på den anerkendende tilgang og vi ser på barnet og gruppens ressourcer som udgangspunkt i vores tilgang og kommunikation.
Vi er praktiksted og har året igennem flere studerende, som vi er rollemodel for. Dette kræver en velfunderet praksis som både studerende og nye medarbejdere kan spejle sig i.
Det er ønsket, at børn og forældre oplever HFO’en som et rart og inspirerende sted – og din tilgang til såvel børn som forældre er imødekommende og professionel.
Vi forventer- Du har pædagogisk uddannelse og du har en stærk pædagogfaglighed.
- Du er initiativrig og dynamisk.
- Du har gode evner for refleksion og kan bringe dine refleksioner i spil sammen med kolleger og er udviklingsorienteret.
- Du har gode evner til at formulere dig skriftligt og arbejder med dokumentation og didaktik.
- Du er struktureret og kan holde fast i aftaler.
- Du er en imødekommende og hjælpsom person, der har let ved at samarbejde.
- Du er fleksibel og mødestabil
Vi kan tilbydeEt stærkt fagligt fællesskab og gode udviklingsmuligheder i et miljø med højt til loftet, god humor og en omsorgsfuld og forventningsfuld ledelse. Det pædagogiske miljø rummer glade og aktive børn, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.Stillingsstørrelsen er på 30 timer ugentligt og skal besættes pr. 1. maj 2025.
Løn aftales i henhold til overenskomst og regler for lokal løndannelse.
Du ringer naturligvis før du søger og sender efterfølgende en kortfattet ansøgning, et gennemarbejdet CV og relevante uddannelsespapirer via link i stillingsopslaget. Ring til HFO-leder Karina Hørby Jensen på telefon 72 32 75 05.
Ansøgningsfrist26. marts 2025.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler i ansættelsesperioden.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.