Opgaven i Solstrålen – en særlig indsats for alle børn
I Solstrålen vil vi gerne give alle børn lige muligheder, og det arbejder vi med på mangel forskellige måder. Blandt andet arbejder vi med børnene i små pædagogiske læringsrum med fokus på nærmeste udviklingszone for det enkelte barn – i sprogarbejdet. Vi arbejder også med legemanuskripter som redskab til at give alle børn flere fælles erfaringer til. Dette arbejde bliver du en del af, og du vil blive klædt på til opgaven af vores pædagogiske koordinatorer og de to pædagogisk ledere på matriklen.
Hos os har vi flere børn og familier i udsatte positioner, og du vil få et tæt samarbejde med andre faggrupper (psykolog, talehørelærer, daginstitutionssocialrådgiver og sundhedsplejen) i indsatsen for at skabe de bedste udviklingsvilkår for det enkelte barn.
I løbet af et år arbejder vi typisk med tre-fire overordnede pædagogiske udviklings- og fokusområder. Vi arbejder struktureret med en aktivitetsplan, som læner sig op ad det aktuelle emne med mulighed for medindflydelse og kreative ideer. På denne måde har man mulighed for at sætte sit præg på og forberede sin hverdag. Vi arbejder målrettet med sprog og sprogstimulering, da dette er et vigtigt udgangspunkt for trivsel i almindelighed og i særdeleshed for mange af vores flersprogede børn.
Om dig
Børnene i Solstrålen forventer, at du som deres nye voksen er lyttende og nærværende. Du kan lide at lege og gå på eventyr. I skal i hverdagen udforske verden sammen, og du skal se verden med deres blik. Derudover forventer vi, at du har lyst til at sætte dig ind i og støtte op om vores pædagogiske retning, som bygger på et anerkendende og nysgerrigt børnesyn inspireret af tilgangen fra Low Arousal og tryghedsskabende relationer. Vi håber, du har lyst til at lære sammen med os og udvikle din egen pædagogiske praksis.
Vi forventer, at du synes, at det er vigtigt at tilføre energi til det gode arbejdsmiljø og har lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab. Vi forventer også, at du har lyst til at arbejde med børn. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for børns udvikling og trivsel, som er meget andet end pasning.
Hvis du synes, at det lyder spændende, så kom og arbejd hos os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.
Vi vil så gerne møde dig
Vi holder til i et stort og rummeligt hus med to dejlige legepladser tæt på Lersøparken, Bispebjerg Hospital og Skolehaverne, som vi bruger rigtigt meget i hverdagen. Vi er seks vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og i alt 35 engagerede medarbejdere. I vuggestuen har vi 12 børn på stuerne og i børnehaven 22 børn på stuerne. Børnegruppen består af mange nationaliteter og en del børn i udsatte positioner.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. marts 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du velkommen til at kontakte pædagogiske leder Line Bjørn Olsen på 30 45 45 84.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 22. februar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir