Brænder du for leg og bevægelse, og kan du bygge en raketlandingsbane i sandkassen?
Brænder du for leg og bevægelse, og du ved hvorfor det er så vigtigt?
Vil du være med til at skabe det bedste børnehaveliv for børn med forskellige behov?
Og du vil trives med at være i et engageret og fagligt ambitiøst team med stor andel af uddannede pædagoger?
Så søg jobbet som pædagog i Børnehuset Sundby Algård på Amager i nærheden af fodboldbaner, besøgsbondegård, Amager Fælled og Vestamager. Vi søger en pædagog eller sporskiftepædagog til børnehaven.
Din opgave er at være med-pædagog på en stue. Du er med til at arbejde for at krop, sanser og bevægelse er en vigtig del af børnenes hverdag i institutionen, ligesom du er med til at dække op til leg, inspirere til leg og understøtte børns leg inde som ude. Du kan fx starte en rolleleg eller lægge op til bygning af en raketlandingsbane i sandkassen.
Du kommer til at arbejde med en blandet børnegruppe, hvor nogle børn har særlig brug for hjælp til leg, bevægelse, få ro i kroppen og hjælp til at håndtere følelser.
Du vil være med til at lave ugeplaner og opdeling af børnene i velfungerende grupper, skabe og justere de pædagogiske rutiner, så de passer til børnegruppens behov for struktur, forudsigelighed, og hvad børnene er optagede af.
Du bliver en del af det daglige forældresamarbejde. Forældresamtaler er en opgave, du løser sammen med din pædagogkollega på stuen og i nogle tilfælde sammen med lederen.
Forventninger til dig
Du brænder for at arbejde med leg, krop, sanser og bevægelse og kan anvende det til at udvikle børnenes fællesskaber. Du har en anerkendende tilgang så børn, kolleger og forældre føler sig set, hørt og forstået. Du kan arbejde ud fra børnenes nærmeste udviklingszone, og du kan bidrage til at skabe trygge rammer og forudsigelighed gennem daglige rutiner, ugeplaner, målrettede pædagogiske aktiviteter samt igangsættelse og understøttelse af børnenes ideer og leg. Du kan bidrage til arbejdet med handleplaner og evaluering (fx SMTTE).
Vi tilbyder
Vi er et hus med høj andel af uddannede pædagoger, der har et godt samarbejde, hjælper og passer på hinanden og har det godt sammen, hjælper hinanden og taler pænt til hinanden, også når der er travlt. Vi har månedlige personale/afdelingsmøder, jævnlige stuemøder og koordineringsmøder. Vi arbejder med KIDS og har stort fokus på anerkendelse, børnefællesskaber og på at skabe gode legezoner for børnene. Vi har fokus på at få leg og bevægelse ind både inde og ude. Vi er en integreret institution med mange godt indrettede rum til opdeling i mindre grupper, og vi har blandt andet indrettet et sansemotorisk rum. Der er gode udflugtsmuligheder i vores nærområde på Vestamager.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 33-35 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder for basisgruppen Anne-Mette på 31 12 36 74 eller leder Eva Boserup på 32 58 79 05. Hvis du ikke kan få fat i os, kan du sende en mail til [email protected], så vi kan vende tilbage. Du har mulighed for at aftale et besøg.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 9. december 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir