1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Vejen
UDLØBET

Vejen Kommune - Østerbyskolen

Pædagog eller PA/pædagogmedhjælper søges snarest til vikariat til ØsterbyCentret v/Østerbyskolen

Deltid

Tidsbegrænset

Nygade 17, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
Vejen Kommune
ID: 2835773
|
Indrykket for 37 dage siden

 ØsterbyCentret er et undervisningstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som har behov for omfattende voksenstøtte. Elevgruppen er meget sammensat – fra børn med et lavt kognitivt niveau og uden verbalt sprog til elever, der gennemfører folkeskolens afgangsprøver i enkelte fag. Fælles for dem alle er en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Derudover kan eleverne opleve udfordringer med opmærksomhed, adfærd, tilknytning samt sociale og følelsesmæssige færdigheder.

Pt. er der 85 elever og 50 ansatte.

Åbningstiden er fra kl. 6.30 til 16.30, hvor skoledagen er mellem 8.00 og 14.00 på alle skoledage. Undervisningen varetages af lærere i samarbejde med pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.

SFO-tilbuddet er for eleverne før og efter skoledagen – kl. 06.30-08.00 og igen fra kl. 14.00-16.30 samt på skolefridage/ferier. SFO-tilbuddet dækkes af pædagogisk personale. SFO-tilbuddet har åbent hele året rundt, dog er der lukket mellem jul og nytår, samt dagen efter Kr. Himmelfart og to uger i sommerferien. 

Vores arbejde giver mening og har stor betydning for de børn, vi støtter. Derfor gør vi en ekstra indsats for dem – hver eneste dag. Hverdagen er fyldt med udvikling og udfordringer, både for børnene og for os.

Relationer er altafgørende i vores arbejde. Derfor søger vi en medarbejder, der kan skabe stærke bånd til eleverne, udstråler varme, respekt, tillid og empati samt evner at aflæse og reagere på deres signaler. Det er vigtigt, at du kan håndtere børnenes reaktioner og drage omsorg for dem.

På ØsterbyCentret forventer vi, at du engagerer dig i opgaveløsningen for alle elever, herunder dem, der har behov for et skærmet miljø. Dette kræver både fysisk og psykisk robusthed samt en forståelse for arbejdet med en udfordret målgruppe.
 
På ØsterbyCentret møder du

  • kollegaer, som tør stå ved sig selv
  • en ledelse, der stoler på din dømmekraft
  • et team med humor og positivt fokus

Vi vil gerne møde

  • en tålmodig og på samme tid struktureret personlighed
  • et menneske med hjertet på rette sted
  • en tydelig person med stor indfølingsevne
  • en robust og omstillingsparat pædagog, som kan manøvrere ansvarligt og professionelt når situationerne spidser til, og hvor du formår at have is i maven og bevare overblikket

Udvikling og forståelse i hverdagen
Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Det er de enkle grundtanker bag ØsterbyCentret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber for de mange unikke børn. De inviterer os til at se bagom deres adfærd, og på denne måde lærer vi mere om børnene og os selv. Vi kommer ofte længere med hinanden, end vi turde drømme om.
 
Vores elever har brug for hjælp til meget; til at komme så langt de indlæringsmæssigt kan – og ofte også til almindelige praktiske anliggender.  

 
Som pædagog på ØsterbyCentret forventer vi at du:

  • Er særligt interesseret i det specialpædagogiske arbejde og har viden herom
  • arbejder relationelt ud fra en anerkendende tilgang
  • løser opgaver i både skole og SFO
  • har det pædagogiske overblik i en mindre børnegruppe
  • indgår i et tæt samarbejde med lærere og andre fagpersoner
  • opstiller konkrete snublemål og glædes med dine kolleger, når selv små skridt nås
  • arbejder med høj grad af struktur og brug af visuelle støttesystemer
  • har et neuropædagogisk og sanseintegrativt fundament
  • Er en fagligt dygtig pædagog, der er god til at reflektere over egen praksis og evt. har erfaring i arbejdet med børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder

 

At være på samme hold
På ØsterbyCentret er trivsel i højsædet. På ØsterbyCentret stoler vi på hinanden. Forudsætningen for at tingene kan lykkes i en foranderlig hverdag er, at medarbejderne har indflydelse. De, der har fingeren på pulsen, er med til at præge udviklingen. Det er fælles erfaring, at sådan lykkes det bedst.
 
 

Om dig
Du skal kunne genkende dig selv i ovenstående. 
Erfaring indenfor området er et plus, men ikke et ”must" – du skal have interessen og lysten.

Det er den rigtige person, vi er ude efter – dig som brænder for at møde barnet, der hvor det er.

 

For yderligere oplysninger, kontakt afdelingsleder afdelingsleder Katrine Kousgaard mobil: 23 23 76 89 mellem kl. 12-14.

 

Stillingen er et vikariat på 32 timer med tiltrædelse hurtigst muligt og er tidsbegrænset til 30. juni 2025.

 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgning skal ske elektronisk via rekrutteringssystemet.

 

Ansøgningsfristen er mandag d. 24. februar 2025 kl. 12.00.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende – så skynd dig at sende din ansøgning. 

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
Syddanmark
Pædagogmedhjælper
Vejen
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Vejen

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Vejen Kommune
    Udløber snart

    Vejen Kommune - PPU

    Ressourcepædagog i Pædagogisk Psykologisk Udvikling (PPU), Vejen Kommune (Tidsbegrænset)

    Fuldtid

    Stadionvej 15, 6650 Brørup, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vi oplever flere og flere børn i udsatte positioner. Uanset positioner er vores børnesyn anerkendende, og vi tror på, at mennesker i alle aldre gør deres bedste med de ressourcer, de har til rådighed.... Læs mere
    Vejen Kommune
    Udløber snart
    Udløber snart

    Deltid

    Lergravsvej 2, 6510 Gram, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Nyborg Kommune

    Fuldtid

    Provst Hjortsvej 11, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en engageret og nærværende person, der brænder for at arbejde med børn i naturen? Har du en anerkendende tilgang til børn og ønsker at skabe rum for leg og læring i naturskønne omgivelser? Så er... Læs mere
    Nyborg Kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Birkevej 9A, 6070 Christiansfeld, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    på 37 timer til vuggestuen Vi er et nyfusioneret dagtilbud (pr. 01.01.2025) med navnet "Børnehusene i Christiansfeld - Troldblomst og Regnbuen" hvor du vil blive en del af et fast team i Troldblomst. ... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job