1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Pædagog eller PAU til Børnehuset Trille-Tumle

Fuldtid

Permanent

2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881951
|
Indrykket for 11 dage siden

Er du passioneret omkring børn, bevægelse og udvikling? Er du klar til at være en del af et nyt og spændende projekt i en institution, hvor bevægelse er i centrum for læring og trivsel? Så er det dig, vi søger!

Vi søger en engageret og motiveret kollega til vuggestuen i Trille-Tumle, hvor vi arbejder med at integrere bevægelse i alle aspekter af børns hverdag. Vi tror på, at fysisk aktivitet er grundlæggende for børns udvikling – både fysisk, kognitivt og socialt – og vi søger derfor en pædagog eller PAU, der deler denne vision og vil være med til at skabe inspirerende og aktive læringsmiljøer.

Her får du:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med mulighed for at præge institutionens udvikling.
  • Et engageret og passioneret team af kollegaer.
  • Løbende faglig udvikling og kurser.
  • Gode arbejdsforhold og mulighed for at arbejde kreativt med bevægelse som en integreret del af læringen.

Om os: 

Vores institution er 1 år gammel, og vi er i gang med at opbygge et miljø, der giver børnene mulighed for at udforske, bevæge sig og lære gennem leg og fysisk aktivitet. Vi tilbyder en varm og kreativ arbejdsplads, hvor du som pædagog får mulighed for at præge både de pædagogiske processer og den daglige praksis. Vi vægter et tæt samarbejde med både kollegaer og forældre og tror på, at et fælles engagement skaber de bedste rammer for børns udvikling. 

Aktiviteterne i dagligdagen vil afspejle Trille-Tumles faglige fokus på krop, sanser og bevægelse. Øget fokus på bevægelse er vigtig for børnenes trivsel og udvikling, både fysisk psykisk, kognitivt og socialt – og her bygger vi på de gode erfaringer fra kommunens flerårige arbejde med projektet Trille & Tum­le, som har dokumenteret god effekt for børnenes udvik­ling. Læs mere om indsatsen Trille & Tumle - børn i bevægelse

Dine opgaver:

  • Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der inkluderer bevægelse og fysisk aktivitet.
  • Skabe et stimulerende og trygt miljø, hvor børnene kan udforske og udvikle deres motoriske færdigheder.
  • Arbejde tæt sammen med dine kollegaer om at udvikle og implementere bevægelsesrelaterede pædagogiske tilgange og projekter.
  • Observere og dokumentere børns udvikling og trivsel i relation til fysisk aktivitet og bevægelse.
  • Sikre et inkluderende miljø, hvor alle børn, uanset deres fysiske forudsætninger, kan deltage aktivt.
  • Have en tæt dialog med forældre om barnets trivsel og udvikling.

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant pædagogisk uddannelse eller pædagogisk assistent uddannelse
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet i en pædagogisk kontekst.
  • Er engageret, ansvarsfuld og har en positiv tilgang til børns udvikling.
  • Kan skabe relationer til børnene, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig.
  • Er kreativ og kan tænke innovativt i forhold til at integrere bevægelse i hverdagen.
  • Er samarbejdsvillig og kan bidrage til et godt teamarbejde.

Du bliver en del af et fagligt og professionelt fællesskab, som vi stadig er på opdagelse i at udvikle. Vi øver os i at bruge hinandens faglige og personlige kompetencer og skabe kollegiale sparringsrum, hvor vi sætter egen og andres praksis til debat. Vi er kommet et godt stykke og har stort fokus på at fortsætte den gode udvikling. Du kan være med til at sætte dit præg og være en aktiv medspiller i at forme Trille-Tumles identitet. Vi arbejder med inspiration fra NEST og COS som fællesskabsunderstøttende pædagogik. Vi arbejder ud fra, at børn gør det bedste, de kan, og lykkes de ikke, er det os voksne, der skal justere os og gøre noget andet.

Ansøgningsfrist er den 8. april 2025
Vi holder løbende samtaler.

Du bedes i din ansøgning beskrive din motivation for at søge jobbet hos os, og hvilke kompetencer du bringer med dig ind i vores vuggestue. Vedlæg et CV med relevant uddannelse og erfaring for jobbet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Yderligere oplysninger

Jobbet er 37 timer om ugen. 

Ansættelse er pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. 

Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål, kontakt pædagogisk leder Mette Ovi på 23308113.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Høje-Taastrup
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Ressourceperson til Fløng Skole – skab en forskel i et meningsfuldt job

    Fuldtid

    2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Taastrupgårdsvej 3, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for nyankomne børn og deres sproglige udvikling i SFO´en på Ole Rømer Skolen? Så bliv en del af SFO-teamet og vores kommunale taskforce, der har til opgave at un... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
Søg efter andre job