1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Viften

Pædagog eller PAU til Viftens børnehave i Amager Klynge G

Fuldtid

Permanent

Lybækgade 15, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2753394
|
Indrykket for 2 dage siden

Kunne du tænke dig at arbejde i en delvis busbørnehave – 14 dage ude og derefter 14 dage hjemme – i et mindre hus i et plan og kun syv minutters gang fra Amagerbros metrostation?

Vi har et godt arbejdsfællesskab, ugentlig afsat tid til planlægning og eller sparring med en kollega. Du kan ovenikøbet få et kørekort til vores bus betalt af os, hvis du ønsker det.

Viften er for nylig gennemrenoveret, hvor der er skabt fleksible læringsrum med mange forskellige legezoner og rum i rummene. Vi gør dagligt klar til leg ved at opstille legezonerne indbydende og lige til at tage i brug. Vores særlige sanserum kan man som barn vælge at have for sig selv, ellers er rummet til stille leg. Vi har så at sige mange muligheder for både inklusion og rum for som barn at kunne trække sig.

Vi har i børnehaven et månedligt stuemøde af to timers varighed i tidsrummet kl. 09-11.00. Derudover har vi i huset ugentlige møder på tværs af stuerne, hvor vi i fællesskab reflekterer, kvalificerer og planlægger. På den måde sikrer vi et fælles udgangspunkt, så vi altid kan bistå hinanden. Ligesom vi har aktiviteter med børnene på tværs af stuerne. 

Vores pædagogiske praksis
I praksis tager vi udgangspunkt i en balance mellem planlagte aktiviteter og opmærksomhed på børnenes behov og interesser i den konkrete situation. Læring foregår i alle henseender og dermed over hele dagen, hvor vi er nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene. Vi positionerer os efter børnene og er i vores interaktion med børnene bevidste om at appellere til børnenes refleksion og nysgerrighed både via sprogets udvidelse og udvidelse af legens muligheder. Vi arbejder med at skabe overgangene mellem aktiviteterne så glidende som overhovedet muligt. Fleksibilitet og planlægning skal gerne gå hånd i hånd.

Vores arbejde bygger i høj grad på samarbejde både stuevis og på tværs af huset. En anerkendende tilgang til hinanden og børnene er alfa og omega og er af stor betydning for den gode stemning, der er i huset. Hos os er det høj faglighed at bede om hjælp, råd og vejledning hos sine kollegaer.

I klyngen har vi særligt fokus på sprog. Vi øver os stadig i de syv sprogteknikker og vi har valgt at bruge redskabet Sprogtrappen for præcisering af børnenes nærmeste udviklingszone, som vi er i gang med at implementere. Rum og læring samt arbejdsfællesskaber har været i fokus de sidste par år og har fået stor betydning for både vores og børnenes hverdag.

For fortsat at give børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling, arbejder vi i klyngen på at kvalificere en tydelig og overskuelig struktur og systematik for dokumentation. 

Om Viften
Viften er en integreret 0-6-års institution. Vi har 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 40 børnehavebørn, hvoraf de 20 hver dag kører ud i det blå med vores rumlepotte, Globussen. Børnene er på skift med bussen 14 dage ad gangen og derefter hjemme i Viften de næste 14 dage. Vi holder til i et etplanshus med direkte udgang til legepladsen fra alle stuer. Viften åbner hver dag kl. 06.45 og lukker kl. 17.00 mandag til torsdag. Fredage lukker vi kl.16.00.

Klyngen består af seks enheder: en vuggestue og fem integrerede institutioner. Enhederne ligger i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej.

Vores forventninger
Vi lægger vægt på, at du er en person med gåpåmod, er ansvarlig og initiativrig. At du ser positivt på hverdagen, møder dagen åbent og kan bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt. Du skal være aktivt deltagende i hverdagen og tage medansvar for, at den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i klyngens og dermed Viftens værdier, samt hvad der i øvrigt er særligt fokus på. Du må være bevidst om egen faglighed og dermed åben for udvikling og læring i samarbejde med dine kollegaer.

I Viften italesætter vi ofte vigtigheden af at bede hinanden om hjælp/råd og vejledning. Sammen løfter vi oftest fagligheden lidt højere, end når vi står alene. Vores erfaring viser os, at jo mere vi inddrager hinanden i faglig refleksion og tør at stille nysgerrige spørgsmål, jo stærkere bliver også arbejdsfællesskabet, følelsen af tilhørsforhold og forpligtigelsen til at tage næste skridt som et fælles anliggende og ansvar til gavn for både børn og voksne.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den pædagogiske leder Lone Pedersen på 33 66 71 56/28 11 20 18.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 21. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen

    Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen søger pædagog til barselsvikariat

    Deltid

    Thomas Koppels Allé 10, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Da en af vores kollegaer skal på barsel, søger vi en pædagog til et barselsvikariat fra den 1. februar 2025. Vi søger en uddannet kollega til at varetage vores KKFO-tilbud på specialfritidsinstitution... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Provstevej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Synes du, at neuroaffektiv udviklingspsykologi og sanseintegration lyder spændende, og er du interesseret i at udvikle dig fagligt i den retning, så glæder vi os til at høre fra dig. Vores vigtigste o... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Grækenlandsvej 90B, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være den femte medarbejder i vores lille børnehaveafdeling, hvor vi arbejder med Marte Meo-pædagogik og har særligt fokus på tidlig indsats? Så læs med her. I Søstjernen prioriterer vi din fagl... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Tyborøn Allé 57, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at være med til at udvikle børns nysgerrighed på leg og læring, så er det lige dig vi meget gerne vil have en ansøgning fra. Er du pædagog på jagt efter et veldrevet dagtilbud? Er du n... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Vanløsehøj 6, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kan du drive et kreativt udviklingsværksted og kan du planlægge og udføre kreative projekter i børnehøjde? Kan du skabe et kreativt læringsrum? Så er det dig vi mangler – lige nu søger vi nemlig en en... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job