CBA-Skive – Botilbuddet Hjaltesvej, søger en pædagog eller SSA, der brænder for at arbejde med borgere med udviklingshandicapFår du energi af at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige behov? Ser du det enkelte menneske og dets ressourcer og muligheder? Kan du skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde? Så er det dig vi søger.I CBA-Skive (Center for Bo- og Aktivitetstilbud Skive) er fællesskab og samarbejde en grundsten og derfor ansætter vi i kombinationsstillinger. Du vil på sigt opleve at være tilknyttet andre steder i organisationen.
Du vil primært blive tilknyttet Botilbuddet Hjaltesvej 7a.
Der arbejdes med skiftende arbejdstider dag/aften, helligdage, samt weekender. Der arbejdes hver 2. weekend.
Der findes lokalaftale med nedsat hviletid på 8 timer, samt arbejdslængde på op til 15 timer, der muliggør arbejde hver 4. weekend.
Hvem er vi?På Hjaltesvej bor der 30 borgere med varig fysisk, eller psykisk funktionsnedsættelse. Bostedet er opdelt i 4 bo-grupper. Der er et varierende støttebehov indenfor kommunikation og personlig hygiejne.
Alle borgere har egen lejlighed i tilknytning til fælles køkken/alrum og opholdsstue. I dagtimerne er størstedelen af borgerne i aktivitets- og samværstilbud udenfor huset.
Der er forskel på borgernes kognitive udvikling, herunder også behovet for støtte og omsorg. Vi er meget optaget af en respektfuld tilgang til borgerne.
Som ansøger skal du have lyst til at arbejde med borgere, som har behov for støtte til pædagogiske, sundhedsfaglige og praktiske opgaver.
Vi søger en medarbejder som- Har et stort ønske om at arbejde med målgruppen og du møder ind med godt humør
- Møder borgeren med anerkendelse, nærhed og empati, samt har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg med øje for den habiliterende indsats.
- Respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet.
- Ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver.
- Er stabil, fleksibel og engageret i sit arbejde.
- Kan håndtere udadreagerende adfærd, i samarbejde med kollegaer og ledelse.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Kan arbejde med skriftlige habiliteringsplaner og indgå i dokumentation af mål.
- Kan skabe positive samarbejdsrelationer til borgere og kollegaer.
- Er afklaret med arbejdstiderne.
- Har kørekort B, da kørsel af handicapbus kan indgå arbejdsopgaverne.
Vi tilbyder- At blive en del af en stor organisation, med gode muligheder for ansvar og indflydelse.
- En arbejdsplads med fokus på faglighed og den habiliterende indsats.
- At du bliver en del af implementeringen af LA2U, som fagligt redskab i CBA-Skive.
- Et spændende, alsidigt og udfordrende job.
- En flok positive og engagerede kollegaer.
- Løbende supervision og faglig opgradering
AnsættelsesvilkårLøn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. april 2025.
Skive Kommune indhenter oplysninger om straffeattest ved ansættelse af medarbejdere.
AnsøgningsfristAnsøgning med dokumentation for uddannelse, samt relevant reference sendes elektronisk til CBA – Skive, senest den 20. februar 2025, kl. 11.00.
Fortæl, hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap og hvor du ser dine faglige kompetencer, kommer godt i spil.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Yderligere informationDu er meget velkommen til at kontakte afdelingslederen på Botilbuddet Hjaltesvej; Ann Ramsdahl Vestergaard på telefon 20 86 55 55, for at høre mere om stillingen. Jeg er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.
Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dkSøg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.