Vi får flere børn og unge i Røllikehus og søger derfor flere pædagoger. Denne gang i vores østfløj hos en dejlig dreng, der har sin egen lejlighed.
Røllikehus er et børne- ungehjem til anbragte unge i alderen 8 til 18 år, tillige med 2 paragraf 107 pladser op til det 22. år.
Huset består af en afdeling med plads til 9 unge, samt en lejlighed med plads til 1 ung, der bor for sig selv for nedsættelse af ydre stimuli. Vi vægter at vores børn passer sammen og er et godt match for hinanden, i forhold til behov og ressourcer, til sikring af størst mulig tryghed og trivsel i anbringelsen.
Grundudfordringerne hos vores børn og unge er autisme, med komorbiditet i form af angst, depression, OCD, selvskade, psykose, påvirket tilknytning samt et generelt sart sansesystem. Yderligere belastningsreaktioner fordrer, at vi gør det gode match i sammensætningen, hvorfor vi ikke modtager børn og unge med voldsom udadreagerende adfærd.
Røllikehus er et stort hus hvor vi vægter at hvert rum, såvel som vores hverdag, bærer præg af størst mulig hjemlighed i indretning og struktur. Huset er tilpasset unge med særlige sansemæssige behov i bygning og i farvevalg.
I Røllikehus er ansat udelukkende faglærte pædagoger, 1 socialrådgiver og 1 sygeplejerske med specialuddannelse i børne- ungdomspsykiatri. Vi anvender vikarer der ikke alle er uddannede, men som har erfaring med målgruppen. Den røde tråd i alt hvad vi foretager os, har base i høj faglighed og med hjerte på rette sted.
Vi arbejder ud fra TEACCH principperne med genkendelighed, forudsigelighed, struktur, meningsdannelse og visualisering, med udgangspunkt i en altid velovervejet faglig pædagogisk tilgang. KRAP er en del af vores metoder tillige med vores menneskesyn; at alle gør deres bedste ud fra egne forudsætninger. Hvor vi mødes med hinanden og vores borgere med anerkendelse og ud fra en ressourcetænkning.
Low arousal danner basen i hverdagen i alt hvad vi foretager os, med anvendelse af trafiklys og kaoslinjen som vigtige styringsværktøjer. Omkring hver ung arbejder vi specifikt ud fra detaljerede procesbeskivelser, så tilgangen er så ens og genkendelig som mulig i alle aktiviteter, døgnet igennem.
Vi søger aktuelt en pædagog til primær ansættelse i vores lejlighed til en dreng på 14 år der udviklingsmæssigt er væsentlig yngre. En glad og skøn ’lille’ dreng der har brug for kongruente, rolige og omsorgsfulde voksne omkring sig til at skabe rammen, trygheden, forudsigeligheden og den daglige leg for ham. Du vil blive del af hele Røllikehus personalegruppe og herunder tilknyttet et team af 3 personaler, der har kontakten og det daglige arbejde omkring drengen. Der vil være mulighed for vagter i resten af huset også, efter endt introduktion, ligesom alle deltager i fælles personalemøder og øvrige arrangementer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
Som ansøger til denne stilling er det vigtigt at du:
Vi kan tilbyde dig:
Vi modtager ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og har samtidig tid nok, til at vente på den rette kandidat til sikring af det bedste match, for begge parter.
Ønsker du at høre mere om Røllikehus kan afdelingsleder Hanne Lottrup kontaktes 24 94 33 33 eller via e-mail [email protected].
Lyt evt til forstander Mathias Caland i Podcast ’Plads til alle vedr. Fonden SEMAI https://semai.dk/semai-fortaeller-om-arbejdet-med-udsatte-borgere-i-ny-podcast/
https://www.facebook.com/FondenSemai
Ansøgningen sendes til [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir