Det er NU du har mulighed for at blive pædagog i vores dejlige hus med 54 børn, når vi er flest. Ønsker du at blive en del af en personalegruppe af kompetente kolleger.
Børnehaven Solvangen – en privat institution i Glostrup
Vi er en lille, privat og lokalt meget værdsat institution med plads til 54 børn, fordelt på 3 stuer. Vores børnehave er Glostrups ældste med historie tilbage fra 1943. Vi er stolte af at være et hus, som rummer mange gode traditioner og plads til nytænkning.
Som privat børnehaven er vi ikke underlagt kommunale politikker og retningslinjer, og har derfor en større frihed til at beslutte hvilke pædagogiske tiltag og aktiviteter, der giver mening lige netop hos os.
Solvangen drives i det daglige af vores kompetente leder og en meget engageret forældrebestyrelse. De pædagogiske aktiviteter udvikles og varetages af leder og vores dygtige team bestående af syv pædagoger inkl. dig, tre pædagogmedhjælpere og en ansat i jobtilskud samt vikarer.
Det gode børneliv - Hvordan er det at arbejde hos os?
Vi vægter et stærkt pædagogisk fundament som grundsten for vores børns trivsel og udvikling. Hverdagen i Solvangen er forudsigelig med lige dele planlagte aktiviteter og fri leg, som stimulerer og understøtter det enkelte barns udvikling. Dette realiserer vi gennem et naturligt nærvær og en anerkendende tilgang, hvor vi følger børnenes spor.
Alle Solvangens ansatte kendetegnes ved hjertevarme, humor, faglighed og autenticitet i mødet med vores dejlige børn, hvilket gør Solvangen til det sted, hvor omsorg og relationer danner grundlag for det gode børneliv.
Vi prioriterer kollegialt fællesskab og medbestemmelse højt. Alle voksne deltager aktivt i hverdagen, og den pædagogiske planlægning udarbejdes også i fællesskab. Som pædagog i Solvangen kan du derfor forvente at få indflydelse på husets læreplan, aktiviteter og dagligdag.
Er du uddannet pædagog og kan genkende dig i nedenstående, så er det måske dig:
Børnehaven Solvangen er en arbejdsplads, hvor der er plads til spændende pædagogiske aktiviteter, masser af grin, undren over egen og andres praksis og fantastiske kollegaer. "Jeg skal bæres ud af Solvangen" ;-)
- Rikke W., pædagog. Ansat i Børnehaven Solvangen i 13 år.
Vi er et lille hus, hvor alle samarbejder. Der bliver altid taget godt imod gode ideer, så der er kort tid fra idé til handling.
- Maiken, AMR. Ansat i Børnehaven Solvangen i 10 år.
Som ny kollega blev jeg hurtigt en del af arbejdsfamilien. Jeg er nyuddannet fra januar 2023, så derfor er det vigtigt for mig, at arbejde i en børnehave hvor der er meget sparring i hverdagen. Det betyder, at jeg fortsat udvikler mig, og vi har en kultur der tilpasser rammerne bedst muligt for børnene.
- Sissel, pædagog. Ansat i Børnehaven Solvangen marts 2023.
Vi er stolte af at kunne tilbyde en arbejdsplads med en sund kultur og et godt arbejdsmiljø. I vores børnehave har vi høj social kapital, til glæde for både personale og børn. Du vil få søde kolleger og blive en del af et godt kollegialt sammenhold og en positiv forældredialog i dagligheden. Du får som pædagog en hverdag med en anerkendende nærværende leder og aktiv faglig sparring, som gør, at din faglige udvikling rykker sig.
Det praktiske
Børnehaven ligger centralt i Glostrup med 5 min. gang til Glostrup Station med bus og togforbindelser.
Stillingen er på foreslået timetal 32 timer ugentligt og aflønnes efter BUPLs overenskomst.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: http://www.bh-solvangen.dk, hvor du også kan se den nylige vurdering efter pædagogisk tilsyn.
Har du lyst til at besøge os, inden du søger?
Vi vil meget gerne vise huset frem, så du kan se, hvordan din fremtidige arbejdsplads ser ud.
Kontakt vores leder Henriette Lavlund Victorino via mail: [email protected] eller sms tlf. 22 59 20 47
Samtaler afholdes løbende.
Da det er vigtigt for os at finde den rigtige person med det rigtige match, ansætter vi først, når vi har fundet den rigtige. Det kan være den første ansøger eller tage længere tid. Vi venter gerne på den rigtige pædagog.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir