1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Herlev
Udløber snart

Herlev Kommune

Pædagog med god energi – i skole og SFO-regi

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2843154
|
Indrykket for 13 dage siden

Her er hvad 2. klasse ønsker sig af deres nye klassepædagog:
Du skal være sød og kunne støtte os, hvis vi har brug for det. Du må meget gerne tage os med i salen og spille bold en gang imellem. Du må også gerne drille os – bare lidt, og så skal du kunne hygge sammen med os og måske give os popcorn en dag.

Har du opmærksomhed på at finde børnenes ressourcer og et drive til at udnytte dem? Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Har du mod på at indgå i et forpligtende professionelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrænser? Er du generelt i godt humør og har et smil på læben?
… så er du muligvis den nye kollega, vi står og mangler på Kildegårdskolen.

Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest herefter.

Dit nye job

Du vil blive budt velkommen på en skole, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrupper, og hvor vi sætter din professions faglighed i spil. Du vil blive mødt med tillid til opgaveløsningen og en god stemning mellem medarbejdere og ledelse.

Du bliver tilknyttet indskolingen og har både timer i SFO- og skoletid. Størstedelen af timerne ligger i skolens SFO, hvor du er med til at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø for børnene med mulighed for at bringe netop dine kompetencer i spil. Dertil bliver du tilknyttet en klasse, hvor du, i samarbejde med det øvrige personale, skal bidrage til at understøtte stilladseringen af klassens sociale og faglige miljø.

Du skal søge stillingen, hvis du er uddannet pædagog, eller har en tilsvarende uddannelse, med et stort engagement, gode samarbejdsevner og en tillidsvækkende faglighed. Flair for det specialpædagogiske område er en fordel i alle henseender.

På Kildegårdskolen har vi stærke traditioner og ugentlige fællessamlinger. Vi er glade for musik, synger til samlingerne samt afholder både forårs- og teaterkoncerter. Vi er særligt optagede af at udvikle stærke og meningsfulde fællesskaber for alle børn, så alle børn oplever, at de kan bidrage til faglige og sociale fællesskaber. Vi har ligeledes fokus på elevinddragelse, børnekonventionen og verdensmålene, da vi er certificeret som Unicef Rettighedsskole.

Som pædagog på Kildegårdskolen forventer vi, at du:

  • møder børn, kollegaer og forældre med et ressourcesyn
  • ser på barnets hele dag
  • har høj faglighed og er ansvarlig
  • ser børn som selvstændige og kompetente individer, der skal indgå i sociale og forpligtende fællesskaber
  • kan være tovholder på pædagogiske opgaver
  • er klar til at bruge din krop i spil og leg
  • fungerer godt i en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver
  • tror på, at børnene gør det bedste, de kan – også selvom det ikke altid ser sådan ud
  • er klar til at hjælpe os støtte børnenes personlige og sociale udvikling
  • kan samarbejde professionelt på tværs af faggrupper med både lærere og eksterne samarbejdspartnere
  • er frisk på at jazze stemningen op med god energi
Om Kildegårdskolen

Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer. Vi er en skole med ca. 900 elever, som er fordelt på to matrikler. Kommunens idrætslinje og 10. klasse er også en del af skolen.

Der er ansøgningsfrist den 23. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i løbet af uge 9.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte indskolingsafdelingsleder Peter Møhr på 20364208, hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge skolen.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Herlev
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Herlev
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Kommune

    Pædagog eller sundhedsfaglig medarbejder til ungehjem

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Stokholtbuen 15, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Bliv en del af Stokholtbuen en engageret pædagog søges til at støtte voksne med ASF, fysiske funktionsnedsættelser og tillægsdiagnoser! Stokholtbuen søger en engageret pædagog til et team, der arbejde... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Herlev Kommune

    Fuldtid

    Højsletten 25, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    UngHerlev søger en barselsvikar til Fokusklassen med start pr. 1. maj 2025. Fokusklasserne på UngHerlev er et udskolingstilbud, som er placeret mellem det specialiserede og det almene område. Tilbudde... Læs mere
    Herlev Kommune
Søg efter andre job