1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. København

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

Pædagog med lyst til at gøre en forskel for sårbare unge søges til Bispebjergs intensive ungdomspsykiatriske afsnit B104

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2793707
|
Indrykket for 3 dage siden
Hos os får du mulighed for at påvirke udviklingen i et afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Vi arbejder ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter og følger miljøterapeutiske principper, som vi tilpasser patienterne individuelt.

Du kommer til at arbejde med fokus på den unge selv – men i lige så høj grad med familien som helhed sammen med et tværfagligt team. Hver 2. uge afholder vi planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet. Forældrene har desuden en forældresamtale hver 2. uge, og den unge har løbende samtaler med deres læge/psykolog og deres miljøterapeutiske kontaktpersoner.


Om afsnit B104

Du bliver en del af et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og 18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er desuden optagede af at videreudvikle den Recovery-orienterede tilgang til de unge.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser.

Selvskade og udadreagerende adfærd kan i perioder fylde for den unge, og derfor har vi stort fokus på en deeskalerende tilgang med forudsigelighed og genkendelig struktur, hvor de unge kan føle sig trygge og turde give slip på den uhensigtsmæssige adfærd.

Afsnittet består af tværfagligt personale som læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret personalegruppe, og vi er gode til at støtte hinanden.

Hver ung patient og forældre får tildelt deres eget team, bestående af miljøpersonale og behandlere.


Dine arbejdsopgaver

Vores hovedfokus er at støtte den individuelle patient til igen at få en dagligdag til at fungere mht. døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.

Dette arbejde skaber samtidig rammerne for fokus på symptomer i forhold til diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til også at hjælpe den unge efter udskrivelsen, hvor opgaven typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.

Hos os får du:

  • Fast tid til supervision hver 2. uge ved psykolog
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning
  • Et center der arbejder med forbedringskultur – der holdes tavlemøder hver uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang
  • 5 dages kognitiv uddannelse til alle miljøpersonaler

Om dig

Du er uddannet pædagog med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring miljøterapien.

Du har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt. Det er nødvendigt i din relation til både den unge selv, forældrene, kollegaer, studerende og eksterne kommunale samarbejdspartnere.

Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bostedserfaring.

Til gengæld er det en betingelse, at du:

  • Er moden
  • Er ansvarlig
  • Har gode samarbejdsevner
  • Besidder en evne og lyst til at reflektere over egen praksis

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker, at du starter pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der vil være weekendarbejde hver 3. uge. Samt 2-3 ekstra weekender årligt.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.


Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. oversygeplejerske Rikke Kirk, 21294455.

Du kan læse mere om Børne- og Ungepsykiatrisk Center på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Søg stillingen

Ansøgning, cv og uddannelsesbevis sendes via linket på siden.

Ansøgningsfrist d. 3. januar 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 10. januar 2025 mellem 8:00-13:00.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Ellepilen, Afdeling A

    Vuggestuepædagog til Ellepilen

    Fuldtid

    Ellestykket 32, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Genopslag Er det vigtigt for dig at være en god kollega? Og motiveres du af faglig sparring og udvikling af din pædagogiske praksis? Så søg hos os. Vi søger en pædagog til en stilling på 37 timer om u... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Samosvej 50, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du en pædagogisk uddannelse og vil du være med til at præge dit eget arbejde i en nyooprettet stilling? Vi har nu mulighed for at ansætte overgangspædagoger i to nyoprettede stillinger. Som overga... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Filosofvænget 17, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du arbejde i en vuggestue, hvor høj faglighed, nærvær, omsorg, tryghed og fællesskaber er nøgleord i den daglige pædagogiske praksis? Vil du være i en vuggestue, hvor en anerkendende tilgang, udvi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Rådmandsgade 22, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en knivskarp, fagligt dygtig og inkluderende pædagog til Rådmandsgades Skole til en nyoprettet stilling som overgangspædagog til at varetage arbejdet med at hjælpe/inkludere elever i overgang... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Strandboulevarden 47, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en ny kollega, som har en faglig baggrund som lærer eller pædagog. Familiekurserne København er bydækkende og tilbyder familier til børn (i alderen 6-15 år) i folkeskolen, flerfamiliekurser m... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job