1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Herlev

Herlev Kommune

Pædagog med stærke specialpædagogiske kompetencer søges til mellemform (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Ederlandsvej 23, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2707089
|
Indrykket for 12 dage siden

Er du vores nye pædagog, der brænder for arbejdet med elever med specialpædagogiske behov og elever fra almenområdet, der er en del af samme klassefællesskab.

Herlev Byskole afd. Elverhøj søger pr. 1. november 2024 eller snarest derefter en pædagog, der skal indgå i vores 2. klasse med en specialpædagogisk indsats. I klassen går i alt 18 elever.

Vi er inspireret af NEST-pædagogikken, hvor en fast struktur, en tydelig rammesætning og specialpædagogiske værktøjer skal understøtte alle elevers læring, udvikling og trivsel. Der anvendes specialpædagogiske metoder i hele klassen og erfaringerne viser, at alle børn i klassefællesskabet profiterer af denne tilgang. 

Vi søger en uddannet pædagog med en stærk specialpædagogisk viden og erfaring, gerne med en viden om autisme/ADHD-pædagogik til en 37 timers stilling, hvor der primært vil være opgaver i skoletiden og overgangen til SFO. I mange af skoletimerne vil der være tre voksne i klassen. 

Du skal kunne bidrage med specialpædagogisk faglighed og formå at bringe denne i spil i både praksis med børnene og i teori ved fælles team refleksion. Du skal således være indstillet på at bidrage aktivt til videreudviklingen af læringsmiljøet både i klassen og i SFO. Det er nødvendigt, at du er afklaret med denne rolle, og at du motiveres ved at arbejde med børn, der er særligt udfordret på adfærd, tålmodighed og relationer.

Arbejdet vil primært bestå i at opbygge struktur, relationer, skabe tillid og sikre en tryg og stabil ramme i løbet af skoledagen og i SFO-tiden. Derudover vil social træning, pausetilsyn, kreative/praktiske aktiviteter og understøttelse af den fagfaglige undervisning også være en del af opgaverne. Du skal desuden bidrage til et tæt og opfølgende skole-hjemsamarbejde. Funktioner varetages i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med klassen klasselærer, klassepædagog, samt ledelse, PPR og de øvrige lærere og pædagoger på skolen. Dine arbejdsopgaver vil særligt være omkring den lille børnegruppe af enkeltintegerede børn. 

Vi forventer
Vi forventer, at du:

  • har erfaring med eller viden om autisme/ADHD-pædagogik.
  • ser bag elevens adfærd, handler relationskompetent og har et roligt temperament med solid faglig viden og erfaring.
  • har en anerkendende tilgang til det enkelte barn, forældre og kolleger samt lægger stor vægt på at skabe og udvikle positive relationer.
  • kan forberede aktiviteter, der skal rumme flere faglige og pædagogiske niveauer. 
  • kan bidrage med at udarbejde handleplaner, skriftlige mål og beskrivelser af de enkelte elever.
  • er tillidsskabende, vedholdende, robust, har en tydelig klasserumsledelse og formår at skabe genkendelighed, struktur og en tryg ramme.
  • er mødestabil, nysgerrig, omstillingsparat, har et godt humør og trives i et forpligtende teamsamarbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig:

  • tæt teamsamarbejde.
  • dygtige kollegaer.
  • et tæt og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde med PPR.
  • en skole med mulighed for sparring og udvikling.
  • en stærk samarbejdskultur lærere og pædagoger imellem.
  • en skole der ser muligheder frem for begrænsninger.
  • relevant kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Det drejer sig om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.   

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2024. Vi forventer at afholde onsdag den 23. oktober 2024 og torsdag den 24. oktober 2021 i tidsrummet kl. 14:00-18:00.

Spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte faglig leder Line B. Pedersen eller Ida Willumsen på 4452 5617.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Herlev
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Herlev
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børneinstitutionen Lindehøj

    Pædagoger med engagement til Børneinstitutionen Lindehøj

    Fuldtid

    Rørløkken 117, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Højsletten 25, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Er du klar til at sætte aktiviteter i gang med en masse skønne unge, der brænder for at udfolde sig efter skoletid? Er du dygtig til relationsarbejde, og kan du møde de unge på deres præmisser? Så er ... Læs mere
    Herlev Kommune

    Deltid

    Højsletten 25, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ametystvej 18, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job