1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Brøndby

Hulegården

Pædagog på Hulegården

Fuldtid

Permanent

Brøndbyøstervej 174A, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840066
|
Indrykket for 7 dage siden
Hulegården er et botilbud i Brøndby for voksne mennesker med forskellige kognitive funktionsnedsættelser. Gennem høj faglighed og det gode samarbejde arbejder vi for, at beboerne har størst mulig indflydelse på eget liv.

Vi søger en pædagog til en fast stilling - eller barselsvikariat - på 37 timer om ugen. Du får mulighed for at samarbejde med en engageret personalegruppe, der sætter faglighed, samarbejde og udvikling i højsædet.

Dine vigtigste opgaver er at;

  • støtte beboernes mestring ud fra deres individuelle behov – fra personlig hygiejne til øvrige daglige rutiner
  • støtte beboerne til at leve et liv ud fra deres ønsker og drømme
  • støtte beboerne i at træffe hensigtsmæssige valg
  • at tro på, at beboerne kan.
Du får:

  • en hverdag, hvor du har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og rig mulighed for at udfolde din faglighed og dine ideer
  • faglig udvikling gennem efter-/videreuddannelse, kurser, temadage og supervision
  • en god opstart og grundig introduktion med en lokal mentor de første 6 mdr. af din ansættelse.
Om dig

Vi søger dig, som er fagligt og praktisk velfunderet indenfor det specialiserede socialområde, og som blandt andet gerne vil samarbejde med mennesker med behov for 1:1-støtte - få uden aktivt verbalt sprog.

Vi forventer du;

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser
  • er nærværende, engageret og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har gode kommunikative evner og er lyttende over for både beboere, pårørende og kollegaer.
Vigtigst er, at du har hjertet på rette sted – det andet lærer du.

Vi søger en kollega, som;

  • kan skabe trivsel og udvikling hos beboerne gennem deltagelse, struktur og genkendelighed
  • er nysgerrig, anerkendende og undersøgende på beboernes adfærd
  • kender til Low Arousal, visuel kommunikation og fysisk struktur
  • har et roligt nervesystem og en veludviklet mentaliseringsevne
  • er ordentlig, mødestabil og fleksibel
  • går til arbejdet med ligeværd, respekt og tillid overfor beboere og kolleger.
Beboerne på Hulegården

På Hulegården bor op til 40 forskellige mennesker med forskellige ønsker, drømme og behov. Nogle beboere har 1:1 støttebehov herunder hjælp til personlig hygiejne, mens andre har mindre omfattende behov for støtte til dagligdags aktiviteter. De fleste beboere har et aktivt verbalt sprog, mens enkelte fungerer på et tidligt udviklingstrin, fx mennesker med autisme uden aktivt verbalt sprog.

Medarbejderne på Hulegården

Vi arbejder netværksbaseret med og omkring den enkelte beboer. Alle beboere har et netværk af medarbejdere, som sikrer kontinuitet og koordinering. Sammen finder vi ud af, hvad beboerens ønsker, drømme og behov er, og hvordan vi bedst muligt støtter og vejleder beboeren i at opfylde dem.

Du ansættes til to ting: Faglighed og samarbejde. Du løser opgaver på tværs af Hulegården, og relationen til alle beboere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere er derfor en vigtig del af jobbet. Vi giver løbende hinanden sparring, feedback og vejledning omkring faglige spørgsmål og arbejdsgange. Vi tror på, at arbejdsmiljø og kultur er noget vi skaber sammen.

De daglige pædagogiske opgaver planlægges og udføres med udgangspunkt i – og i samarbejde med – hver enkelt beboer. Vi dokumenterer dagligt i Nexus, så det vil være en fordel, hvis du kender systemet.

Da Hulegården er et døgntilbud, har du skiftende tjenestetider dag/aften og weekend. Hos os er der mulighed for enten at arbejde hver anden eller hver tredje weekend. Vi lægger vægt på, at både arbejdsliv og privatliv skal fungere for den enkelte medarbejder.

Vi har fastansat vågen natpersonale, så dine tjenester ligger fortrinsvis i tidsrummet kl. 7–23.

Vil du vide mere?

Du kan se mere til Hulegården på www.hulegården.dk, LinkedIn, Facebook eller Instagram.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Andersen eller på 38 66 82 02/30 58 77 40. Du kan også skrive til [email protected].

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse nu eller senest d. 13. marts 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hulegården er en del af Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden og et tilbud jf. Lov om social service § 107 og § 108. Vi tager afsæt i Den Sociale Virksomheds strategi og har fokus på medborgerskab, fællesskab og beboernes rettigheder samt trivsel, sundhed og seksualitet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Brøndby
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Brøndby
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Pleje-Omsorg ApS

    Vil du gøre en forskel – her og nu? Bliv en del af Akut Støtte! 🌟

    Deltid

    Vallensbækvej 6, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Brøndbyøstervej 174A, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Brøndbyøstervej 174A, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Park Allé 160, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    En stilling som pædagog med lyst til at arbejde med forebyggende indsatser for unge gennem opsøgende arbejde. Ungeenheden i Brøndby Kommune arbejder med unge i målgruppen 13-30 år, der som udgangspunk... Læs mere
    Brøndby Kommune
Søg efter andre job