Genopslag
Verahus søger en engageret medarbejder, der har lyst til et spændende job, hvor kerneopgaven, fagligheden og sparring er i fokus.
Er du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller har erfaring med handicapområdet, så hører vi gerne fra dig.
Du brænder for at arbejde med mennesker med erhvervet, medfødt eller progredieret hjerneskade. Du kan og vil gennem dine handlinger støtte beboerne i deres meningsfulde, selvstændige, selvbestemmende og vedligeholdende hverdagsrehabiliteringsforløb.
Teamet varetager sundhedsfaglige opgaver som stomi- og kateterpleje, sondeernæring, sårpleje og medicinhåndtering, så dette vil du blive oplært i.
Derudover skal beboerne støttes i at få en så aktiv og meningsfuld hverdag som muligt. Desuden kræver arbejdet tydelig kommunikation, nærvær og gode kompetencer inden for relationsarbejde. Alle beboerne har brug for en struktureret og forudsigelig dag.
Hvem er vi?
Verahus er et døgntilbud efter servicelovens §108 og en del af Lions Neurocenter, som er selvejende og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Verahus har 39 beboere i alderen 30-80 år, fordelt på fire etager med 10 beboere på hver afdeling.
Vi er ca. 54 fuldtidsansatte med flere forskellige uddannelser. Du kan læse mere om os på www.lionsneurocenter.dk
Du matcher følgende profil
Vi kan tilbyde
Vi arbejder med
Hverdagsrehabilitering med udgangspunkt i følgende faglige tilgange:
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og vagterne ligger mellem kl. 07.00-23.00 i blandede vagter og hver anden weekend.
Opstart den 1. oktober 2024 eller før efter aftale.
Yderligere oplysninger
Er dette noget for dig eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Svetlana Lutovac eller Pia Vilhelmsen på 3876 0700.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os, efter forudgående aftale.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt efter stillingsopslagets udløb på Botilbuddet Verahus, Veras Allé, 2720 Vanløse.
Søg via linket senest mandag den 23. september 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir