Hvem er jeg? Jeg har infantil autisme og muligvis ADHD, dette skal jeg i udredning for.
Til dagligt bor jeg sammen med mine forældre, jeg er ene barn.
Jeg har to katte, som jeg godt kan lide at være sammen med.
Jeg taler dansk, men jeg siger tit ord på engelsk, fordi det er jeg rigtig god til
Jeg bruger tit min trampolin for at få lidt ro i min krop, jeg vil gerne vise dig nogle af mine tricks, måske du kan lære mig nogle også?
Mine udfordringer: - Kommunikation: Jeg kan have svært ved at udtrykke mig eller forstå komplekse beskeder.
- Koncentrationsbesvær: Jeg kan have det svært med at holde fokus, især i længere perioder.
- Emotionelle vanskeligheder: Jeg kan hurtigt blive let frustreret, påvirket af krav eller opleve humørsvingninger.
- Svært ved krav: Jeg kan føle mig presset af forventninger eller opgaver, der virker overvældende eller for meget lige den dag.
- Variabel kapacitet: Mit overskud og evner varierer fra dag til dag, hvilket kræver fleksibilitet fra din side af.
- Hyperaktivitet: Jeg oplever tit at jeg er lidt urolig, jeg vil gerne være i bevægelse.
Jeg kan godt lide: - Spille spil på min tablet, især Minecraft, hvor jeg både kan bygge og skabe, jeg har en ekstra ipad hvor du kan spille med mig.
- Skille elektronik ad og undersøge, hvordan ting fungerer, måske vi kan skabe noget nyt sammen, du behøver ikke vide meget om det, sammen finder vi ud af det.
- Tilbringe tid på legepladsen og være fysisk aktiv.
- Se videoer på YouTube, som ofte inspirerer til nye idéer.
- Skabe ting og udfolde sin kreativitet gennem egne projekter.
Din opgave vil være: - Arbejde udfra specialpædagogiske tilgange, dette høre du mere om til samtale.
- At være sammen med mig, læse mig når jeg har brug for ro eller at vi skal lave noget sammen.
- Spille Ipad - Minecraft er jeg utrolig glad for.
- Være okay med og kunne tilpasse dig, at jeg har forskellige energiniveauer, alt efter hvilken dag vi lige er på.
- Forsøge at motivere til forskellige aktiviteter - dog uden at presse mig, jeg fungerer bedst med en motivernede samtale end kravsættende.
KRAV:
Pædagogisk uddannelse: PÆD eller PAU
Erfaring/god kendskab med/til Autisme og ADHD
Arbejdstid og timer: Stillingen er i gennemsnit på 17.5 timer om ugen.
Vagtplanen:
- Mandag kl. 12.30-16.00
- Tirsdag kl. 12.30-16.00
- Onsdag kl. 12.30-16.00
- Torsdag kl. 12.30-16.00
- Fredag kl. 12.30-16.00
Tiderne kan ikke ændres på da du skal tage imod mig eller hente mig på min skole hvis jeg ikke vil med bussen.
Der vil ske oplæring i hjemmet af nuværende medarbejder, sådan at du bliver klædt på til opgaven, og du og jeg bliver trygge ved hinanden.
Løn og ansættelsesvilkår Som
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af
overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.
Ansøgning og kontakt Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, stillingen besættes når rette kandidat er fundet, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tenna Madsen på mail:
[email protected] Vi ser frem til at høre fra dig.