Kære Pædagog – kom og vær med!
Skal du være vores nye kollega i Småfolket, som er en integreret daginstitution i Haslev?
Stillingen er på nuværende tidspunkt i vuggestuen og på 37 timer.
Vi søger en faglig dygtig og engageret pædagog, der kan bidrage til et godt børneliv med fokus på nærvær, leg, fællesskab og fantasi. Vi arbejder ud fra børnesynet ”alle børn gør det godt, når de kan”, hvilket betyder, at vi som pædagogisk personale altid tror på og ved, at børn gerne vil lære, gerne vil indgå i lege, og gerne vil være med i fællesskaber, når vi skaber de optimale rammer hertil.
Derfor søger vi en nærværende og relations kompetent pædagog, der kan tage aktivt del i børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Småfolket er en daginstitution i Haslev med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavestuer. Vi har åbent mandag – torsdag kl. 6-17 og fredag kl. 6-16. Småfolket er bygget i 2007 og har rigtig gode rammer både inde og udenfor. Vi har de skønneste børn og en god og engageret forældrebestyrelse.
Vi kan tilbyde:
Et hus i faglig udvikling, med plads til forskelligheder og kompetencer. Vi arbejder med udgangspunkt i NEST, en fælles pædagogisk retning.
Et hus der stræber mod høj pædagogisk kvalitet i det daglige arbejde.
Fagligt engagerede og reflekterende medarbejdere.
Der er fokus på det gode arbejdsmiljø og godt humør.
Kollegaer der er nærværende, omsorgsfulde og anerkendende.
Vi søger en pædagog der er;
Nærværende, fleksibel, tillidsskabende og anerkendende i den pædagogiske tilgang.
Tager udgangspunkt i børneperspektivet.
Kan bidrage til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Tager initiativ og har en professionel, reflekterende og faglig tilgang.
Ser sig selv som en del af barnets læringsmiljø og kan justere sig i forhold til barnet og fællesskabet.
Arbejder med at højne kvaliteten ved at have en refleksiv tilgang.
Ser mangfoldighed hos både børn og familier som en ressource.
Er relations kompetent i mødet med børn, forældre og kollegaer.
Tænker specialpædagogikken som en naturlig del af dagligdagen.
Har fokus på det gode samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Vi forventer, at du kan arbejde i hele åbningstiden 6.00-17.00 og deltage i obligatoriske møder.
Stillingerne er til besættelse 1.4.25 eller hurtigst muligt herefter. I forbindelse med ansættelser indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Småfolket er en røgfri arbejdsplads.
Mere information
Vil du vide mere om Småfolket eller besøge os, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder, Majbritt Andreassen på tlf.: 24782587 eller få mere information på vores hjemmeside: https://smaafolket.faxekommune.dk/
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist d. 24.2.25 kl. 23,59
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir