1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Hedensted
UDLØBET

Hedensted Kommune

Pædagog søges til døgnafdelingen Solværket på Børne- og ungehjemmet Bakkevej

Fuldtid

Permanent

Bakkevej 20B, 8783 Hornsyld, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2651313
|
Indrykket for 74 dage siden

Da en af vores kollegaer, har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en pædagog, der har hjerte for udsatte børn, unge og familier, som er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis, og som kan og vil udfordres i en spændende og afvekslende hverdag. Stillingen er på 37 timer.

Om jobbet og opgaverne

Stillingen er i Solværket, hvor der pt. bor otte børn i alderen 12 – 17 år, der har behov for pædagogisk og psykologisk behandling, i forbindelse med, at de har været udsat for omsorgssvigt. Det kan være børn/unge med tilknytningsforstyrrelser, børn og unge med indad eller udad reagerende adfærd, børn og unge der mistrives, og som udviser kontakt, udviklings- og adfærdsvanskeligheder, og som derfor har behov for omsorg og støtte til trivsel og udvikling. 

På Bakkevej lægger vi vægt på høj faglighed. Vi har derfor løbende uddannelse, der kvalificerer hele personalegruppen, så vi har et fælles ståsted, i vores arbejde med at give børnene/de unge de bedste betingelser for udvikling og trivsel. I 2025 har vi opstart på en treårig traumeuddannelse, med fokus på traumets betydning for barnets væren i verden, udvikling og trivsel. På Bakkevej går vi skridtet videre, i forhold til at arbejde omkring barnet, med hele familien i fokus. Det gør vi gennem vores familieteam, samtaler, vejledning, opfølgning m.m. Vi er forankret i den narrative tilgang, den neuropædagogiske tilgang, den relationspædagogiske tilgang, den systemiske tilgang og den mentaliserende tilgang.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kontaktpædagog/omsorgsperson.
  • Observere, udarbejde behandlingsplaner, skriftlige beskrivelser og rapporter.
  • Planlægge, udføre og evaluere pædagogiske forløb.
  • Deltage i faglig udvikling og supervision.
  • Tæt samarbejde med forældre, samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Skabe forudsigelighed og struktur for børnene.
  • Arbejde motiverende og målrettet mod, at børnene/de unge får etableret fritidsinteresser i det lokal foreningsliv.

På Bakkevej prioriterer vi, at kunne være sammen med børnene i aktiviteter. Derfor er det særligt vigtigt at du kan gå foran, skabe motivation og glæde, og benytte de mange faciliteter, som Bakkevej og lokalmiljøet stiller til rådighed. Herunder speedbåd, mountainbike, kajakker, sommerhus og en lang række friluftsaktiviteter. Vi ligger godt placeret, tæt på vand og skov, som vi dagligt benytter os af. I ferieperioder tager vi på endagsture i lokalområdet, kano og campingture, årlig skitur m.m. I Solværket har vi et særligt fokus på at støtte de unge i den gode overgang til voksenlivet, bl.a. gennem bo-træning, drømmesamtaler, uddannelse m.m.

Vi er optaget af Barnets Lov, og har et stort fokus på børneinddragelse, som tydeligt sætter spor i hverdagen. Vi er ved at udvikle et Børne- ungeråd for hele organisationen, hvor der er fokus på børn og unges inddragelse og medbestemmelse på tværs af afdelingerne, og som kan trække tråde til afdelingernes børne- og ungemøder. 

Vi har et tæt og styrket samarbejde med myndighedsområdet, hvor vi arbejder sammen ud fra et fælles mindset, der blandt andet bygger på den mentaliserende tilgang. 

På Bakkevej arbejder vi med procesbaseret dokumentation, hvor vi har løbende teamevaluering omkring barnets målsætninger.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvilket vores nyeste trivselsundersøgelse bekræfter i høj grad. 

Vores forventninger til dig

Vi søger en uddannet pædagog, der:

  • Har en bred faglig viden inden for det sociale område.
  • Kan lytte, reflektere, give konstruktiv kritik og arbejde selvstændigt.
  • Kan formulere sig tydeligt fagligt såvel i tale som på skrift.
  • Har lyst til et - til tider - udfordrende job, der kræver faglighed og samarbejde.
  • Der er god til at igangsætte aktiviteter, og kan motivere vores børn/unge til at deltage.
  • Har lyst til, og energi på planlagte daglige aktiviteter med børnene/de unge, og kan være igangsætter på disse.
  • Er stabil, nærværende, fysisk og psykisk robust, kan skabe tryghed og bevare overblikket.
  • Evner at skabe betydningsfulde relationer til børn og forældre.
  • Kan møde børn, unge og forældre med en anerkendende tilgang, og kan se bag adfærden.
  • Kan arbejde struktureret og skabe forudsigelighed.
  • Er vedholdende og tydelig.
  • Skiftende arbejdstider på henholdsvis dag-, aften- og sovende nattevagt, samt hver 3. weekend .
  • Har kørekort.
Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde med skønne børn og unge.
  • Et stærk fagligt miljø med fokus på det vi kan sammen.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • En afdelingsleder, der er tæt på i det daglige arbejde.
  • Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra Bakkevejs værdier: Håb, Fællesskab og Nysgerrighed.
  • Et godt arbejdsmiljø, med plads til humor – det må gerne være sjovt at gå på arbejde.
  • En aktiv, spændende og udfordrende arbejdsdag.
  • Mulighed for indflydelse på den pædagogiske praksis.
  • At være en del af et kollegialt socialt fællesskab, med bl.a. flere personalearrangementer for hele organisationen.
  • Løbende efteruddannelse, hvor vi sikrer fælles teoretisk fundament og faglig udvikling.
  • Supervision i teamet seks gange årligt – mulighed for individuel supervision.
  • Personalemøde hver 14. dag.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsleder Anders Klug på tlf. 29 25 68 88 eller til leder Jakob Eiriksson på tlf. 40 10 43 43. 

Læs mere om Bakkevej på vores hjemmeside www.bakkevejen.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 4. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 14. august 2024.

Vi har en forventning om, at din ansøgning er målrettet stillingsopslaget. 

Om os

Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej hører under Læring, Børn & Familier i Hedensted kommune.

Hedensted Kommunes børne- og ungesyn er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn og unge er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold i mangfoldige fællesskaber. Med det udgangspunkt er vores børne- og ungesyn, at: Alle børn og unge gør det så godt, de kan – lad os sammen give dem muligheden.

Børne- og ungesynet bygger på en grundlæggende forventning og fordring om, at alle medarbejdere og betydningsfulde voksne:

  • Anerkender og respekterer barnet og den unge som individ.
  • Inddrager, lytter og tager børnenes og de unges perspektiver alvorligt.
  • Ser barnet og den unge, som en unik og værdifuld ressource.
  • Skaber deltagelsesmuligheder for alle i forpligtende fællesskaber.
  • Tager ansvar for at opbygge tillids- og betydningsfulde relationer.
  • Har tydelige og tilpassede forventninger og krav til barnet/den unge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Hedensted
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Hedensted
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - SAU Rindbæk Hus 1

    Er du pædagog, og har du lyst til at samarbejde med borgere med autisme?

    Fuldtid

    Bækketoften 2, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Specialområde Autisme i Hedensted (Rindbæk Hus 1 A) søger nye kollegaer. Er du god til at skabe ro og struktur for borgere, som har et stort støttebehov? Er du nysgerrig på at forstå andres perspektiv... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Bjerggårdsvej 9, 7160 Tørring, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Østerled 4, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Åparken 52, 7171 Uldum, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job