1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Skanderborg
UDLØBET

Sølund Bo 04

Pædagog søges til Landsbyen Sølund - hus 4

Fuldtid

Permanent

Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2639503
|
Indrykket for 88 dage siden
Landsbyen Sølund hus 4 søger nye engagerede pædagoger til arbejdet med mennesker med psykiske funktionsnedsættelser inden for autismespektrummet

Vi har brug for en fagligt engageret pædagogfaglig kollega på mellem 32 og 37 timer ugentligt alt efter dit ønske. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden er tilrettelagt med morgen- og aftenarbejde og hver anden weekend. I din indkøring vil du følge en fast medarbejder og du vil få tildelt en mentor som er særlig opmærksom på at støtte dig i din opstart. I løbet af det første år vil du skulle deltage i undervisning og introduktion til det faglige afsæt vi har i Landsbyen Sølund ligesom du løbende vil komme på kompetencekurser i faglige teorier og metoder som anvendes i det daglige specialpædagogiske arbejde.

Vi benytter os løbende af faglige konsulenter i arbejdet med at finde de rette pædagogiske løsninger og tilgange til borgerne, ligesom vi også samarbejder med de faglige konsulenter om individuel og intern faglig supervision hvis behovet opstår.

Det er væsentligt for os at beboerne bliver mødt med respekt, og at vi igennem det pædagogiske arbejde giver den enkelte mulighed for at opleve sig sikker og tryg, værdsat og elsket, og ligeledes være inkluderet og engageret i et fællesskab hvor de oplever varme til andre. For at opleve dette har beboerne i hus 4 behov for personale som arbejder målrettet på at kompensere for de komplekse udfordringer og vanskeligheder de grundet deres handicap er præget af. Personale som kan skabe tryghed, også når de har det svært, og som arbejder engageret med at skabe gode relationer, og giver pleje og vejledning ud fra den enkeltes behov. Beboerne er i alderen 25-64 år med udvikling på de tidligste niveauer. De er alle mobile men skal have hjælp og guidning til alle dagligdags gøremål. Beboerne har behov for meget omfattende støtte til at kunne indgå i relation med andre, og til at kunne forstå og blive forstået. Der arbejdes dels med beboerne i grupper og dels med 1:1 støtte og skærmning i gruppen.

Hus 4 er en del af Boenhed 4, som består af hus 3 og hus 4.

I Boenheden arbejder vi ud fra filosofien- og de værdier, der ligger til grund for Gentle Teaching og arbejder ud fra udviklings- og neuropædagogiske udredninger, samt benytter os af viden omkring sanseintegration, livshistorie, konflikthåndtering mv. I hverdagen arbejdes blandt andet med kommunikationsstøttende metoder, struktur og forudsigelighed via dagstavler, low arousal tilgang, digitale løsninger til understøttelse af arbejdet med selvstændighed og identitet, brug af musik til regulering af nervesystem og dokumentation til kvalificering af det pædagogiske arbejde. Se mere på Landsbyens Sølunds hjemmeside.

I hus 4 er der flere forskellige ansvarsopgaver som skal løses og du vil have mulighed for at bidrage alt efter kompetencer og interesse. Der vil der være mulighed for at få en særlig opgave omkring kommunikation og digitale løsninger i det pædagogiske arbejde, blive en del af et fagligt netværk omkring Gentle Teaching, bidrage i udarbejdelse af skriftlige produkter som f.eks. handleplaner, opfølgende status til myndighed, eller blive superbruger i vores dokumentationssystem. Det afgørende er, at vi alle bidrager og at vi kun i fællesskab kan lykkes med at løse vores kerneopgave og skabe meningsfulde og gode liv for beboerne. Opgaverne er knyttet til netværk hvor man får undervisning og sparring på de fagspecifikke områder.

Kan du se dig selv bidrage til ovenstående og har du lyst til at være en del af en formålsdrevet arbejdsplads og tage ansvar både i det pædagogiske arbejde men også i samarbejdet og varetagelsen af de mange andre opgaver som knytter sig til beboernes liv, så send os en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
31. august 2024

Indkald til samtale
Løbende pr. telefon og mail
Stillingsopslaget tages ned ved ansættelse.

Referencer og udtalelser ønskes gerne medsendt.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst og efter principperne om ”ny løn”.

Yderligere oplysninger
kan indhentes på Landsbyen Sølunds hjemmeside og telefonisk kontakt til Boenhedsleder, Lone Premate på telefon 21 16 62 68 frem til uge 28 herefter kan assisterende leder Michael Jørgensen træffes på telefon 29 13 50 18.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Skanderborg
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Skanderborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Skovbo, Skovby

    Musisk engageret medarbejder til døgntilbud – Skovbo

    Deltid

    Ole Rømers Alle 40, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 3, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Poul La Cours Vej 100, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Toftevej 57, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job