Skal din næste arbejdsplads være fyldt med faglige og kammeratlige kolleger? Har du et børnesyn fra den nye skuffe og tror på at børn og forældre gør det godt, hvis de kan? Vil du arbejde i en by med smuk natur og muligheden for at bade og fange krabber?
I Børnehuset Akeleje søger vi endnu en kollega til vores arbejdsfællesskab. Stillingen er ledig fra 1. marts, men vi venter gerne på den rette. Din beskæftigelsesgrad kan aftales ud fra dine præferencer, men det er muligt at være ansat på 37 timer, hvis det ønskes.
Om Akeleje som børnehus og arbejdsplads
I Børnehuset Akeleje er vi fagligt optagede af barnets initiativ, af nuet, af at skabe vigtige barndomsminder, der danner fundamentet for barnets forståelse af sig selv som individ og i et vigtigt fællesskab. Vi dyrker NÆRVÆR på højt niveau og stræber efter de gyldne øjeblikke, både mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen.
Vi søger en pædagog til Sommerfuglene. Frem til flytningen vil Sommerfuglene og andre stuer arbejde aldersintegreret med 15 børn i alderen 1-4 år. Grunden til at vi i 2025 og 2026 arbejder aldersintegreret med børnene er for at undgå, at de oplever for mange fysiske- og voksenskift frem til overflytningen til det nye børnehus.
Det skal være sjovt at være barn i Akeleje og legen skal være centrum for barnets voksen op, barnets udvikling. Vi arbejder insisterende på dagligt at skabe gode timer for alle børn og gode timer for alle medarbejdere. Dine kommende kollegaer har hjertet og fagligheden solidt fokuseret på børnene, så meget at vi ind i mellem glemmer at systematik og fast struktur også er en gave.
Hvad kendertegner dig?
Vi drømmer om endnu en hjertevarm og ansvarlig pædagog som kommende kollega. Det er vigtigt, at du:
Fremtiden i Akeleje
Vi er en arbejdsplads, der kun er 2 år gammel og om 1 ½ år får vi igen vokseværk. Akeleje flytter nemlig i helt nybygget hus, og fordobler vores børnetal. Der er derfor mange sjove, udfordrende og spændende udviklingsprocesser foran os.
Engagementet, børnesyn og fælles ansvarlighed er kerneværdier på arbejdspladsen og du skal derfor kunne se dig selv som en medspiller på et hold, der gerne vil gøre en positiv forskel i mange børns liv i årene, der kommer.
Som ansat i Roskilde Kommune er der forskellige personalefordele. Eksempelvis gratis træningsfaciliteter på Rådhuset, Feriefonden, Kunstforening og rabatter på træningscentre. Derudover arbejdes der vedvarende på at skabe bedre rammer for pædagogers rammer gennem bl.a. efteruddannelse, forberedelsestid, og fleksibilitet i beskæftigelsesgrader og arbejdstid.
Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, kan du ringe til pædagogisk leder Tina Emborg Sørensen på 2152 3926.
Ansøgningsfristen er den 14/2 -2025. stillingen er på mellem 34-37 timer med start 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.
Samtaler holdes i ugerne 8 og 9
Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.
Roskilde Kommune
Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt koncept for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner.
I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde Kommune har røgfri arbejdstid.
Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir