Biersted Skole er en velfungerende skole med ca. 375 elever fordelt på 0.-9. årgang. ASF-afdelingen på Biersted Skole udgør Jammerbugt Kommunes vidtgående specialundervisningstilbud særligt rettet imod børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Afdelingen består af godt 80 elever fra 0.-10. klasse.
Vi forventer at vores kommende kollega- Brænder for specialområdet
- Kan være tydelig uden at hæve stemmen eller skælde ud
- Har en relationskompetence helt i top – er rolig, tillidsvækkende og har en ”engels tålmodighed”
- Er uddannet og fagligt velfunderet
- Kan indgå i et selvstyrende team med flere faggrupper repræsenteret
- Kan arbejde struktureret og er stærk i skole-hjem-samarbejdet
- Har lyst til at arbejde både i skoledelen og SFO-en
- Kan se sig selv arbejde ud fra vores børnesyn ”Du er betydningsfuld, vi ser dig, som den du er – vi tror på, du kan.
Vi tilbyder blandt meget andet- En åbning til den autistiske forunderlige verden, hvor vi arbejder på
- At det er trygt at være sig selv
- At der er tydelig og visuel struktur
- Kollegial sparring samt fast ekstern supervision
- Tæt kollega- og teamsamarbejde
- Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
- En specialafdeling med pædagogiske og faglige ambitioner på elevernes og medarbejdernes vegne.
- En arbejdsplads kun ca. 25 minutters kørsel fra Aalborg
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysningerom stillingen og evt. aftale besøg med afdelingsleder Helle Larsen på telefon 72 57 80 22.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
FristAnsøgningen skal være skolen i hænde senest søndag den 19. januar kl. 18.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 5.
Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).