Vi søger kollegaer der er uddannet pædagog og som vil være med til at yde en særlige indsats i arbejdet med unge med en kriminel adfærd og særlige udfordringer.
Bakkegården i Nykøbing Sj. søger fagligt dygtige pædagoger der vil hjælpe os med at blive endnu bedre til det det specialiserede pædagogiske arbejde på Bakkegården.
Er du interesseret i at samarbejde om at videreudvikle Bakkegården og har du lyst til at være med til at skabe grobund for kimen til forandring for de unge. Vil du bidrage med din viden og erfaring eller ønsker du at få viden om unge med kriminel adfærd og særlige udfordringer, så er det dig vi mangler.
På Bakkegården er vi i gang med en udviklingsproces, vi har stor fokus på at skabe rammerne for et sundt fagprofessionelt miljø, hvor du som ansat føler dig værdsat, kompetent og tryg. Projektet udmøntes gennem et struktureret målrettet efteruddannelsesprogram, nær ledelse og klare forventninger. Hvis det skal forenkles kunne det hedde:
Bakkegården vægter ordentlighed, faglighed og tryghed.
Når du starter på Bakkegården vil du komme igennem et introforløb på 2 måneder, hvor du vil blive introduceret til de unge, det pædagogiske arbejde, rammerne og organisationen. Du vil blive tilknyttet en ”mentor” og vi vil forsøge at støtte dig godt ind i organisationen.
Du vil få ca. 140 engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med de unge og for at gøre en forskel.
Arbejdet foregår på alle tider af døgnet og alle ugens dage. Du kan komme til at arbejde på hele Bakkegården, men du vil være fast forankret på en afdeling.
Bakkegården har indgået en forhåndsaftale for medarbejdere der er omfattet af SL overenskomster. På Bakkegårdens hjemmeside kan du se aftalen for den del af lønnen der er lokalt aftalt og er ud over den centralt aftalte overenskomst løn.
Yderligere information om målgruppe, afdelinger mm. Kan du finde på www.bakkegården.dk
Om Bakkegården
Bakkegården er en landsdækkende sikret institution, og et kompetencecenter for mentalt retarderede funktionsnedsatte unge med kriminel adfærd.
Bakkegården består af både sikrede afdelinger, åbne afdelinger, skærmede enheder, særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Herudover har vi tilknyttet skole og værksteder.
Du kan finde mere info på www.Bakkegaarden.info
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir