Har du noget på hjerte, når det gælder udvikling og trivsel for en flok beboere med hvert deres individuelle jeg? Kan du omsætte de ideer til praksis uden at gå på kompromis med det kollegiale fællesskab eller stedets værdier?
Så er Delfinen måske din nye arbejdsplads!
Delfinen er et mindre bosted med fysisk beliggenhed på Feriecenter Slettestrand. Her bor 10 mennesker med hver deres individuelle sind, kompetencer og udfordringer.
I dagligdagen har vi mulighed for at tilrettelægge dagsbeskæftigelse rundt omkring på feriecenteret. Naturligvis med udgangspunkt i den enkeltes behov. Flere dage ugentligt deltager Delfinens beboere i arrangementer afholdt i samarbejde med feriecentret.
Vi mangler en ny kollega til vores fantastiske sted. Vi forestiller os, du kan leve op til følgende:
- Sundhedsfaglig baggrund.
- Gerne uddannet pædagog eller anden relevant socialfaglig uddannelse.
- Du er skarp på, at vi er her for beboernes skyld og derfor altid har udgangspunkt i dem når vi tilrettelægger en indsats.
- Du er bevidst omkring, og evner at skabe konstruktive professionelle relationer.
- Du kan deltage aktivt i diverse aktiviteter og arrangementer på en arbejdsdag.
- Er loyal og indstillet på at bidrage til et sundt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi taler med hinanden, overholder aftaler og løfter i flok.
Er indstillet på, at hjælp til personlig pleje og medicinering indgår i dine arbejdsopgaver.
- Er indstillet på at arbejdet indebærer skiftende arbejdstider efter fast grundplan med weekendvagt hver anden weekend (som udgangspunkt). Generelt er der tale om 1,5 aftenvagt i snit pr. uge under et 4 ugers rul.
- Kørekort: B, Almindelig bil
Vi kan tilbyde en fast fuldtidsstilling i et hus, hvor mulighederne er mangfoldige.
Vores pædagogiske platform har blandet andet udgangspunkt i KRAP, mentalisering og Slettestrands vision om, at alle har ret til at være et sted, hvor de føler sig velkomne uanset forudsætninger.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir