Er du pædagog med fagligheden i top, og har du lyst til at være en del af et børnehus med høj faglighed, et spændende lokalmiljø og en arbejdsplads med ledelse tæt på og et stærkt fællesskab? Så er Blågårdens Børnehus noget for dig!
Vi søger en pædagog til en 35-37 timer stilling i vores børnehave
Blågårdens Børnehus - et gammelt hus, der banker for pædagogik
Børnehuset ligger i en “hemmelig” stor gård. Huset har altid rummet pædagogiske tanker, da det var i vores lokaler, at Danmarks første lærerseminarium lå. Vi er en selvejende institution med 68 skønne børn fordelt på fem stuer. Vi er en flok der rummer 6 pædagoger, 2 pæd. studerende, 5 pædagogmedhjælpere, 2 pædagogiske assistenter, en køkkenassistent og en bunke dejlige vikarer og både souschef og leder.
Tid til fokus på det enkelte barn og dets familie
Som pædagog i Blågårdens Børnehus har du tid til det enkelte barn, og du møder både børn og deres forældre, der hvor de er. Vi har en mangfoldig børnegruppe, noget vi sætter meget stor pris på. Vi har en normering, der gør, at du får mulighed for at arbejde i mindre grupper, være nærværende og have tid til fordybelse. Vi kan mærke, vi gør en forskel, og vi kan mærke vi har en helt særlig arbejdsplads med højt til loftet og godt samarbejde med hinanden og med forældrene.
Omsorg og sprog
I børnehuset ser vi omsorgen og sproget som det første og det største. Vi skaber rammer for et godt børneliv bl.a. ved at dele os op i små grupper, arbejde struktureret og vi bruger vores faglige observationer, som baggrund for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Vi læser, griner, spiller, tegner, tager på ture, går på biblioteket og elsker at være på vores dejlige, grønne og rolige legeplads.
Vi ønsker en pædagog
Sådan søger du - jo før jo bedre
Stillingen er på 35-37 timer om ugen til besættelse 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Vi glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning med både cv og uddannelsespapirer på [email protected].
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Hvis du har nogle spørgsmål så ring på 3535 9497 fra og spørg efter Rikke (leder) eller Pernille (souschef). Tøv endelig ikke med at ringe, hvis du ønsker at komme ud og møde os. Vi giver gerne en rundtur i vores fantastiske Børnehus og fortæller om vores hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir