1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Struer

Struer Kommune

Pædagog til børnehave – Bremdal Dagtilbud

Fuldtid

Permanent

7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2882708
|
Indrykket for 8 dage siden

Pædagog til børnehave – Bremdal Dagtilbud

Brænder du for at give børn en god hverdag fyldt med leg, læring og nærvær? Er du nysgerrig og ikke bange for at være igangsætteren af nye aktiviteter? Kan du styre en børnehavestue med fokus på udviklings- og læringsmiljø? Har du øje for barnets unikke perspektiv i dit pædagogiske arbejde? Så er det dig, vi har brug for.

Vi søger lige nu en uddannet pædagog til vores børnehave i Bremdal Dagtilbud, med start den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Bremdal Dagtilbud er en daginstitution beliggende i naturskønne omgivelser tæt på fjord og strand, og med kort afstand til Struer by. 

I vuggestuen har vi 18 børn. I Børnehaven ca. 45 børn, samt ca. 6 børn i Spiregruppen som er Struer Kommunes specialtilbud for børn med særlige behov.   

Vi har en stor naturskøn legeplads samt en mindre motoriksal til rådighed. Børnene tilbydes frokostordning med mad lavet i eget køkken. 

Derudover arbejder vi i Struer Kommune med KIDS som tilsyns- og kvalitetsudviklingsværktøj. Alle daginstitutioner har gennemført et kompetenceudviklingsforløb med VIA, hvor målet er at opbygge et fælles sprog og et fælles fagligt fundament.

Kan du nikke genkendende til følgende? Så er det lige dig, vi søger som kollega:

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog med stærke pædagogiske kompetencer og forståelse for børn i alderen 0-6 år, og som arbejder målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge og udviklende læringsmiljøer med fokus på nærvær og barnets perspektiv
  • Møder børn, forældre og kollegaer med en anerkendende, inkluderende og respektfuld tilgang og samarbejder professionelt med både forældre og eksterne partnere
  • Går til opgaverne med smittende energi, engagement og glæde, er fleksibel og omstillingsparat, og kan bevare ro og overblik i en hverdag, hvor ting kan ændre sig.
  • Tager initiativ, igangsætter pædagogiske aktiviteter ud fra børneperspektivet og er nysgerrig på at udvikle egen og fælles praksis
  • Deltager aktivt i husets opgaver og samarbejde og arbejder loyalt og engageret for institutionens fælles mål og for at skabe en helhedsorienteret hverdag for børnene.

Vi lægger vægt på at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, hvor relationerne imellem børnene og mellem børn og voksne er helt centralt. Vi har derfor brug for, at du er indlevende og god til at være nærværende og nysgerrig på barnets perspektiv. Du skal også være god til at lege, da det jo især er gennem leg, at børn udvikler sig.

 

Vi kan tilbyde dig:
  • Et dagtilbud hvor nærvær, trivsel og udvikling for børnene er i højsædet
  • En pædagogik der tilgodeser det enkelte barn og fællesskabet
  • Et hus i pædagogisk udvikling
  • Et godt forældresamarbejde
  • En personalegruppe der brænder for at skabe den bedst mulige hverdag for både børn og voksne
Derfor skal du vælge os:

Vi er en stor og fagligt stærk personalegruppe med et fælles mål om at skabe et godt børneliv – men med plads til forskellige veje dertil. I Bremdal Dagtilbud kendetegnes vi ved, at vi har højt til loftet, løfter i flok og møder hinanden med respekt og tillid. Du bliver en del af et hold med høj faglighed, god humor og et stærkt fællesskab.

 

Ønsker du mere information om stillingen, kan du kontakte:

Pædagogisk leder Maj-Britt Gaye – på telefon 40 42 76 63

eller Dagtilbudsleder Kris Østergaard – på telefon 22 32 59 66.

 

Ansøgningsfrist er 17. april 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest derefter. Stillingen søges via Struer Kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse, og der indhentes referencer.


Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Struer
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Struer
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Struer Kommune

    Nordstjernen søger faglige facilitatorer i 3 nyoprettede stillinger

    Fuldtid

    7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Koldskær 5, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Funder Bygade 20, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job