Begejstres du af børns umiddelbare og forunderlige tilgang til verden, og glædes du over at være vidne til den udvikling og læring der sker hos de 3-4 årige, så er det måske netop dig, vi står og mangler i vores Alfegruppe og børnehave.
Du bliver en del af et stærkt lærende fællesskab, som både har fokus på den faglige udvikling og læring samt det gode kollegaskab, hvor der er plads til både alvor og humor. Vi tror på at videndeling, sparring og et vedholdende fokus på kerneopgaven og det tværfaglige samarbejde, er det der giver os succes i vores arbejde. Vi er her for børnene, vi arbejder for børnene, og det er derfor først og fremmest børnene, vi lytter til, når vi skaber den pædagogiske ramme for trivsel, udvikling og læring.
Vi forventer derfor, at du, ligesom dine kollegaer, er imødekommende overfor at stille din praksis til rådighed for organisatorisk læring og udvikling.
Hverdagen hos os er præget af sjov og spas med både store og små, især når vi sammen går på opdagelse og bliver nysgerrige på det, som optager børnene.
Du vil opleve, at der er der højt til loftet og derfor altid er god mulighed for selv at præge den pædagogiske hverdag med børnene. Her kan du slippe dine talenter løs og arbejde med det du brænder for og finder glæde ved.
Dine nærmeste kollegaer vil blive pædagog Tove og pædagogmedhjælper Benjamin, som begge brænder for at følge det som optager børnene, skabe trygge pædagogiske rammer med udgangspunkt i det vigtige relationsarbejde og med fokus på genkendelighed i de daglige rutiner.
Vi søger en kollega, der er:
Vi tager godt imod dig og sørger for at give dig en god opstart. Du tilknyttet en ”Buddy”, som vil hjælpe dig i gang med nye systemer og rutiner og som vil være din ”go-to”-person, når du har spørgsmål til både pædagogik, procedurer, it-systemer, pædagogiske værktøjer m.v.
Derudover er der på dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune også et forløb, hvor du får et godt kendskab til principper, procedurer og ambitioner på dagtilbudsområdet.
Hvis du er du nysgerrig på at høre mere om jobbet og vores børnehus, så send gerne en sms til pædagogisk leder Julie Schmidtke på 26 27 46 48. Så giver hun dig et ring.
Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ønsker du at læse mere om Brøndvej, så klik ind på vores hjemmeside.
Praktiske oplysninger
Stillingen er 37 timer om ugen. Ansættelse fra februar eller marts 2025, men nærmere dato kan aftales ved ansættelsessamtalen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Er du til røverhistorier og fri fantasi?
Til science, bål og leg i det fri?
Er du nysgerrig og søger du efter spor?
Og kan du mon gætte hvor guldet gror?
Så kig forbi og mærk indeni.
Måske er Brøndvej et sted du ka’ li’.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir