I Børnehuset Pilekvisten søger vi en rolig og nærværende pædagog på 37 timer til Børnehaven, ledig fra. 1 oktober 2024 eller hurtigst muligtBørnehuset Pilekvisten er en nybygget institution fra maj 2016 med plads til 60 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.
Børnehuset er beliggende i Bjerringbro by. Vi har skoven, Gudenåen og bibliotek i gåafstand.
Børnehaven er opdelt på alferne og troldene, begge stuer har pt ca. 20 børn, 3 faste voksne samt i nogle perioder PAU elever, pædagog studerende og andre praktikanter. Vi arbejder bevidst på tværs af de 2 stuer i mindre grupper, mandag til torsdag. Men ser stadigvæk det store fællesskab som en styrke, har en god stor legeplads med forskellige læringsmiljøer, samt en eng med bål sted, motorikbane og gode gemmesteder for børnenes undergrundsleg.
Vi søger en pædagog der:- Har en særlig interesse for arbejdet med aldersgruppen 3-6 år
- Kan skabe tydelige rammer for børnene
- Er optaget af tilknytning samt relationen til det enkelte barn
- Ser børnenes intentioner for at forstå deres handlinger
- Har en positiv indstilling og er imødekommende overfor både børn, forældre og kolleger
- Kan arbejde med at skabe læring, udvikling og trivsel for det enkelte barn samt børnegruppen
- Tør udfordre eksisterende praksis
- Kan reflektere over den pædagogiske praksis i samspil med kolleger
- Kan selvstændigt arbejde i mindre grupper, ud fra et børneperspektiv
- Er en nærværende pædagog, der kan skabe fordybelse i børnefællesskabet
- Kan fagligt begrunde sine valg i forhold til den pædagogiske praksis
- Er god til at se muligheder i det, børnene er optagede af
- Ser bevægelse som en naturlig del af din hverdag
- Har et positivt mindset, overfor kollegaer, børn samt forældre
Vi arbejder bevidst med:- Styrke barnets relationer, så det får mulighed for at deltage i børnefællesskaberne
- At have en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
- Fastholde og udvikle det eksisterende forældresamarbejde
- En tydelig voksen struktur
- Vores kerneopgave er børnene
- Et reflekterende miljø, der gør at vi godt kan ændre på strukturen, vis børnegruppen har behov for det
Vi kan tilbyde:- Et nyt integreret børnehus fra maj 2016
- Et børnehus i faglig udvikling
- En engageret forældregruppe, der er interesseret i børnenes hverdag
- Rum og støtte til faglige/personlige udvikling
- To børnehavegrupper og tre vuggestuegruppe
- Samarbejder med det omkringliggende nærmiljø, såsom skole og plejehjem
I Viborg Kommune arbejder den enkelte arbejdsplads ud fra følgende grundlæggende personalepolitiske værdier: Mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og MOD. Samt de 4 syn og forskellig i fællesskab.
Børnehuset Pilekvisten er en del af Dagtilbud - område 4. I området samarbejder lederne omkring fælles mål og retning for dagtilbuddene.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:Børnehusleder Mads Skovfoged: 29 62 47 01.
Løn og ansættelsesforholdLøn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 19. september 2024 i tidsrummet kl. 14-18.