Pædagog til fagligt dygtigt børnehaveteam, i et mindre børnehus ved Sømosen. Drømmer du om at have dedikeret tid til forberedelse, så du kan skabe nærvær for børnene? Og er det vigtigt for dig at være en del af en velfungerende kollegagruppe med et tæt samarbejde?
Det er netop noget af det, du får hos os. Du bliver en del af et mindre børnehus, der ligger midt i en oase, nær mose og skov, og som vores forældre oplever som roligt og imødekommende.
”Vi gør os altid umage med at skabe de bedste rammer for børnene. Det betyder, at vi har en høj faglig kvalitet, som vi er stolte af. Og så er vi en personalegruppe med et godt og konstruktivt samarbejde og ikke mindst lavt sygefravær,” fortæller Camilla, pædagogisk leder.
Dine vigtigste opgaver
Din dagligdag udspiller sig i børnehaveafdelingen, hvor børnene er i tre aldersopdelte basisgrupper. En del af dagen er vi dog blandet, og da børnegruppen ikke er så stor, kender vi alle hinanden og kan lege på kryds og tværs af opdelingerne.
Sammen med dine kolleger tilrettelægger i lege og aktiviteter og planlægger det pædagogiske indhold. Du kan lide at være på gulvet i øjenhøjde med børnene, og du synes det er sjovt at lege, samtidig med at du bidrager med en anerkendende og inkluderende tilgang.
I løbet af dagen med børnene er din fornemste opgave at:
Vores børnehus bærer præg af, at børnene skal tilbydes forskellige aktiviteter og legemuligheder. Det ser du i indretningen, og du fornemmer hurtigt den rolige atmosfære, der er i huset. Vi arbejder konstant med at udvikle vores læringsmiljøer og tilpasse dem børnenes foranderlighed.
Dine kompetencer
Du er uddannet pædagog og har gode relationskompetencer, da det er gennem de gode barn-voksenrelationer, at du bedst kan arbejde udviklende med børnene. Du formår at møde barnet netop dér, hvor dét er i dets udvikling, og planlægger herudfra relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabets og det enkelte barns behov. Du har øje for det enkelte barn og dets udviklingsmuligheder og forstår, at fundamentet for udvikling og trivsel er omsorg og tryghed. Du har et ”drive” samtidig med en positiv tilgang og et godt humør i hverdagen.
Det får du hos os
Hvem er vi
Børnehuset Sømosen er et mindre børnehus i distrikt Skovlunde med egen pædagogisk leder. Vi er normeret til 55 dejlige børn, fordelt med 20 i vuggestuen og 35 i børnehaven.
Hertil er der tilknyttet 12 engagerede medarbejdere. Vi har god plads til fordybelse inde såvel som ude, og både udelivet samt tiden til omsorg, nærvær, leg og daglige rutiner vægtes højt i dagligdagen.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontaktepædagogisk leder Camilla Hasenberg på telefon 4477 1683, send gerne en sms og du bliver kontaktet.
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025.
Stillingen er på mellem 32-37 timer og er en fast stilling.
Du er velkommen til at byde ind med et timetal der er foreneligt med dig.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.
Ansøgningsfrist: 13. januar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og eller børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir