Børnehuset Tryllefløjten søger en faglig pædagog på 32-33 timer til en af vores børnehavegrupper pr 1. december eller snarest derefterVores børnehus ligger tæt ved både natur/skov, by og kulturtilbud. Vi ønsker at fastholde børnehusets profil i retning af god inddragelse og samspil i og med den natur, der omgiver os. Vi søger derfor en pædagog, som har lyst til at være medskaber af et fantastisk børnemiljø og børneliv, hvor udeliv har stor prioritet i hverdagen.
Vi er et kombineret børnehus med et skarpt øje på høj kvalitet i kerneopgaven. Vi værner om et sundt arbejdsfællesskab og samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave og er optaget af et godt og sundt børneliv i et trygt og omsorgsfuldt miljø. Huset emmer af en god og energisk atmosfære med glade børn og voksne.
Fælles fokus for vores pædagogiske arbejde er, en nærværende og anerkendende pædagogisk tilgang, hvor samarbejdet organiseres omkring en struktureret hverdag og i et tæt samarbejde i børnehavegrupperne. Omdrejningspunktet for alt vores arbejde handler om børneperspektivet, da vi samarbejder om kerneopgaven, ved at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag for børnene.
Vi søger DIG, som kan skabe inkluderende fællesskaber, kan arbejde selvstændigt og struktureret, som kan lede børnegrupper og gå foran og tage ansvar, når fælles beslutninger skal føres ud i praksis.
Vi har fokus på pædagogers mulighed for forberedelse, fordi vi oplever, at det højner pædagogernes arbejdsglæde og den faglige kvalitet. Derfor vil denne del af det pædagogiske arbejde blive tilgodeset.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Vi er som udgangspunkt åbne for ansættelse på fuldtid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning.
Yderligere oplysningerHar du interesse i stillingen er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Sejr på telefon 40 89 29 20 og høre lidt mere om børnehuset.
Ansøgningsfrist28. oktober 2024.
Samtalerne finder sted den 31. oktober 2024.