1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Børnehuset i Sydhavnen

Pædagog til Børnehuset i Sydhavnen

Fuldtid

Permanent

Støberigade 2B, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2834477
|
Indrykket i dag

Børnehuset i Sydhavnen, et hus fyldt med liv og over 50 forskellige nationaliteter, søger en engageret pædagog. Hos os er sproget i centrum, og vi skaber hver dag et trygt rum, hvor alle børn føler sig set og hørt.

Om jobbet
Som pædagog hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler og tilpasser vores pædagogiske praksis. Vi har fokus på det enkelte barns udvikling og arbejder i små, trygge grupper. Du får mulighed for at være med til at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor børnene kan lege, lære og udvikle sig i samspil med både børn og voksne. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job med gode kolleger, mulighed for faglig udvikling og en arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.

Vi søger en pædagog, der er

  • passioneret for sit fag og brænder for at arbejde med børn
  • nysgerrig, åben og har lyst til at lære nyt
  • struktureret og kan skabe overblik i en travl hverdag
  • fleksibel og trives i et dynamisk miljø
  • en god teamspiller og kan samarbejde med både børn og voksne

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk uddannelse
  • har erfaring med arbejdet i en børnehave eller vuggestue
  • kan skabe gode relationer til børn og forældre
  • er i stand til at tilpasse din pædagogiske praksis til det enkelte barns behov
  • har lyst til at være med til at udvikle vores hus

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi samarbejder for at løfte fagligheden og gerne prøver nye ting af. Du vil være en del af opbygningen af det faglige fællesskab, der skal danne grundlag for fremtidens pædagogiske kultur i huset. Vi har god kommunikation, hvor der er plads til det sjove, skøre og skæve i personalegruppen. Vi vil gerne have, at det er sjovt at gå på arbejde, da det løfter arbejdsfællesskabet, og med det: Arbejdsglæden.

Vi har løbende dialoger i form af afdelingsmøder og husmøder, hvor vi sammen er skabere af et godt arbejdsmiljø og skaberne af udviklende pædagogiske læringsmiljøer. Vi organiserer os i små grupper om formiddagen, så har vi mulighed for at understøtte det enkelte barn i dets udvikling.

Som arbejdsplads har vi en filosofi, som man 'tjekker ind på', når man arbejder i Sydhavnen.

  • Vælg din attitude: Vi er på arbejde og skal skabe tryghed ved at være nærværende pædagoger, der skal udvise ro og glæde når vi er på matriklen.
  • Vær til stede: Bevidste om, hvad vi er her for: Børnene.
  • Gør andres dag god: Løfter hinanden på de mindre lette dage, og møder hinanden med bevidstheden om, at vi klarer de udfordringer, der måtte være.
  • Leg og hav det sjovt: Du er ikke bange for at synge pivfalsk eller kravle rundt på gulvet med ungerne. Vi er fjollede sammen.

Derudover er vi ved at få indført to timers ugentlig forberedelsestid for de fagligt uddannede medarbejdere.

Vi har fokus på sproget over hele dagen, og er bevidste om at være tydelige i vores kommunikation med børnene. Vi er i gang med implementerer 'Babblarna' som sprogudviklingsværkstøj og rytmik (Lotte Kærså-style) som nogle af grundstenene i det sproglige arbejde.

Du bliver en del af et stærkt voksende fagligt fællesskab med dygtige kolleger, der deler deres faglighed for at højne den pædagogiske kvalitet. Der vil være mulighed for at specialisere sig indenfor forskellige områder. Vi har bl.a. haft to medarbejdere på efteruddannelse i rytmik (Rytmikhuset), og vi har også planer om at sende flere afsted på dette forløb.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og læse, hvad du mener, du kan bidrage med i den fortsatte udvikling af Børnehuset i Sydhavnen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sonny Christensen på 24 45 55 76. Se også mere på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. februar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    S/I Børnehuset Bellis

    Barselsvikar der ønsker et stærkt fællesskab

    Fuldtid

    Tagensvej 188, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Tom Kristensens Vej 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være en del af en institution, hvor næsten alle medarbejdere har en pædagogisk uddannelse? Vi har stort fokus på faglig nysgerrighed, den nære pædagogik og arbejdsfællesskab på tværs af vuggest... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Englandsvej 170, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en pædagog til vores ene børnehavegruppe. Vi er en mindre institution, hvor alle kender hinanden, og for os er det vigtigt, at alle føler sig set og hilst på. Vi er to pædagoger og en erfaren... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Robert Jacobsens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Du bliver en del af vuggestuen eller en børnehaven, hvor vi elsker at bevæge os, lege og bruge pædagogisk idræt som metode. Vi bor i et lækkert hus indrettet til vores idrætsprofil. Vi leder lige nu e... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 108, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Vigerslev Allés Skole er en tre-sporet folkeskole i Valby med KKFO på matriklen. Vi arbejder for trivsel for både børn og voksne, med udgangspunkt i fællesskabet, så alle på skolen møder ind til en tr... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job