Vi skal bruge en pædagog snarest muligt på 32 timer ugentligt pt. i vores vuggestue.
Om osBørnehuset Vandloppen er et integreret dagtilbud til børn i alderen 0 – 5 år i Rødby Lolland Kommune. Vi har en vuggestue med 12 børn og tre børnehavestuer med ca. 20 børn på hver stue. Vi er ca. 20 medarbejdere.
Overordnet tager vores pædagogiske praksis afsæt i Dagtilbudslovgivningen v. ”Den styrkede pædagogiske læreplan”.
Vores pædagogiske fundament er et stærkt relationsarbejde mellem alle børn og voksne, samt et ressource – og mulighedsorienteret blik på alle.
Vores sammensætning af børn/familier er præget af stor mangfoldighed og en hel del forskellige nationaliteter, hvilket er med til at styrke netop vores fokus på at alle kan bidrage og være deltagende i fællesskabet.
Vores dagligdag tager afsæt i at skabe legende lærende samspil, glæde og trivsel for alle børn. Legende lærende samspil skal øge alle børns potentialer og deltagelsesmuligheder i vores lege – og læringsmiljøer gennem at vi skaber muligheder for flere nærværende og reflekterede interaktioner mellem børn og voksne. Vi tilstræber altid at børnene skal være i mindre sammenhænge i størstedelen af dagen, hvilket er med til at sikre nærværende samspil, både børnene imellem og børn - voksne imellem.
Det skal nævnes at vi er ”Sangglad institution”, som fylder vores dage med masser af sang. Vi arbejder også fokuseret med ”Det pædagogiske måltid”, som er med til at styrke hele arbejdet med vores pædagogiske læreplan.
Vi søger pædagog, som:
- Har faglig viden om børns udvikling, som kan bringes i spil sammen med børn, forældre og kollegaer.
- Har faglige kompetencer til at reflektere, planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter og lege med børnene i forhold til den styrkede læreplan.
- Har stærke relationskompetencer.
- Har evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.
- Har mod på at tale engelsk i dagligdagen i samarbejdet med forældre.
Ansøgningsfrist er d. 19. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og der vil ske tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ønskes yderligere oplysninger kan du kontakte Vandloppen på tlf. 54 60 13 17 eller leder LisLone Kamper på mobil 21 23 61 30 eller på mail:
[email protected].