Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser? Ravnshøj søger en engageret og ansvarsbevidst 37 timers pædagog, der trives med aften- og sovende nattevagter i både hverdage og weekender.
Om Ravnshøj
Ravnshøj er et botilbud under Østagergård og hjem for 9 voksne borgere i alderen 24 til 55 år med psykiske funktionsnedsættelser. Botilbuddet drives efter servicelovens §§ 107 og 108 og tilbyder både midlertidig og længerevarende støtte til borgere, der har behov for hjælp til at skabe en stabil og tryg hverdag.
Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk referenceramme, og skaber rammerne for en hverdag der er præget af struktur, nærvær og respekt for den enkelte borgers behov og ønsker. På Ravnshøj arbejder vi i faste teams for at sikre stabilitet og et tæt samarbejde mellem kolleger.
Dine arbejdsopgaver
Som pædagog på Ravnshøj med aften- og sovende nattevagter, vil dine primære opgaver være:
- At skabe ro og stabilitet i aftentimerne og om natten.
- At være tilgængelig for borgerne om natten, og kunne håndtere de behov eller akutte situationer, der opstår.
- At yde støtte til borgerne i deres daglige behov; herunder personlig pleje og praktiske opgaver.
- At deltage i planlægning og gennemførelse af daglige rutiner og aktiviteter i en struktureret hverdag, samtidig med at kunne håndtere de uforudsigelige opgaver, der kan opstå.
- At dokumentere og rapportere pædagogisk arbejde i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
- At samarbejde tæt med dit team, for at sikre kontinuitet og trivsel for borgerne.
Vi søger dig, der...
- Er uddannet pædagog, og har erfaring med eller lyst til, at arbejde med voksne med psykiske funktionsnedsættelser.
- Har en rolig, omsorgsfuld og tålmodig tilgang i arbejdet.
- Kan arbejde ud fra en struktureret hverdag, men samtidig bevare overblikket og handlekraften i uforudsigelige situationer.
- Har erfaring med eller interesse for pædagogisk dokumentation.
- Er en teamplayer og trives i et miljø, hvor samarbejde er i fokus.
- Er fleksibel og indstillet på at arbejde både hverdage og weekender.
Vi tilbyder
- En stilling med aften- og sovende nattevagter, hvor du skal være til rådighed om natten.
- En arbejdsplads, hvor du gør en forskel for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.
- Et godt kollegialt fællesskab, og et stærkt teamsamarbejde.
- Mulighed for faglig sparring og udvikling.
- Fri hver anden weekend.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV senest d. 9. februar 2025 til [email protected] Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Thomas Rasmussen på tlf. 50 86 61 81.
Vi glæder os til at høre fra dig!