Har du lyst til at skabe trivsel, udvikling og læring for de 3-4-årige i et trygt og nysgerrigt miljø? Og vil du være en del af et dedikeret team, hvor både humor, faglighed og gode kollegiale relationer er en del af kulturen? Så kan du meget vel være vores nye kollega i troldegruppen.
Børnehuset Brøndvej søger dig, som kan se dig selv ind i et fællesskab, som både har fokus på den faglige udvikling og læring samt det gode kollegaskab, hvor der er plads til både alvor og humor.
Hos os er der plads til dine pædagogiske drømme og ambitioner
Hverdagen i vores børnehave er fuld af sjov, leg og nysgerrighed. Vi elsker at gå på opdagelse sammen med børnene og blive inspireret af deres interesser og perspektiver. Med biblioteket som nærmeste nabo og gåafstand til det naturskønne Hedeland, skabes der muligheder for både kulturelle udtryk og rammen for oplevelser og læring.
Her er der højt til loftet – og rig mulighed for, at du kan præge hverdagen med dine egne talenter og pædagogiske ambitioner. Vi vægter relationsarbejde højt og skaber trygge rammer med fokus på genkendelige rutiner.
Et tæt og stærkt team, der spiller hinanden gode
Du bliver en del af et fagligt og professionelt fællesskab, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på at samarbejde og et vedholdende fokus på kerneopgaven gør os bedre – for både børnegruppen og kollegialt.
Dine tætteste kolleger bliver pædagog Tove og pædagogmedhjælper Benjamin, som begge brænder for at skabe en hverdag, hvor børnene føler sig trygge og set som unikke individer. Du vil hurtigt opleve, at vi er et team, der løfter i flok og samtidig har det sjovt sammen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Vi hjælper dig godt på vej
Vi ved, hvor vigtigt det er at få en god start. Derfor får du tilknyttet en ”Buddy”, som hjælper dig med at komme godt ind i rutinerne, systemerne og kulturen. Derudover tilbyder Høje-Taastrup Kommune et onboarding-forløb, der giver dig indblik i kommunens principper og ambitioner på dagtilbudsområdet.
Praktiske oplysninger
Stillingen er 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, fortæl os om din motivation for at arbejde med børn i dagtilbud og vedlæg et CV med det relevante for jobbet. Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet og vores børnehus?
Send gerne en sms til pædagogisk leder Julie Schmidtke på 26 27 46 48. Så giver vi dig et ring.
Ønsker du at læse mere om vores børnehus, så gå ind på www.broendvej.htk.dk.
Er du til røverhistorier og fri fantasi?
Til science, bål og leg i det fri?
Er du nysgerrig og søger du efter spor?
Og kan du mon gætte hvor guldet gror?
Så kig forbi og mærk indeni.
Måske er Brøndvej et sted du ka’ li’.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir