1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Brønderslev

Brønderslev Kommune

Pædagog til fast stilling på 30 timer om ugen i SFOen på Dronninglund skole

Deltid

Permanent

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731108
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du pædagog og har du lyst til at være en del af en institution, som hele tiden stræber efter at være et tilbud, som børnene glæder sig til at komme i og som de vil foretrække efter skole, fremfor at gå hjem efter endt skoledag. Så er det måske lige dig, vi har brug for. 

Stillingen indebærer lige nu primært timer i SFOen med en delt tjeneste og 3 lektioner på vores 1. årgang. Til april når vores førskolebørn starter, bliver du en del denne gruppe og vil frem til sommerferien skulle koncentrere dig om dem om formiddagen, mens du selvfølgelig bliver en del af resten af SFOen om eftermiddagen. I førskolegruppen vil du sammen med dine kollegaer skulle stå for dagens aktiviteter for og følge børnene i deres udvikling henimod at blive trygge i de omgivelser, de nu skal begå sig i. Det betyder, at din arbejdsdag kan være omskiftelig og nogle gange travl, men samtidig spændende, sjov og spontan. 

I øjeblikket er vi i gang med at se på alle vores læringsmiljøer i institutionen, så du vil blive en del af denne udvikling af vores fysiske omgivelser. Vi leder efter en, der kan komme med ny inspiration til denne proces. Så er du en fagperson, der kan se ind i et rum og straks se nye muligheder i forhold til indretning og meningsskabelse for børnene, så er vi meget nysgerrige på, hvem du er. 

Vi søger en kollega, der er optimistisk af natur og er nysgerrig på sig selv og andre samt praksis, så vi alle hele tiden kan være skarpe på, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi søger en kollega, der er imødekommende, så vi har en institution, hvor børnene hele tiden er omfavnet og hvor forældrene føler sig set og mødt, når de kommer ind. Lige præcis med førskolegrupperne er det vigtigt med et tæt forældresamarbejde, da det også er en ny verden for dem og det er vigtigt, de oplever, at vi skaber tryghed for deres barn. Vi søger en kollega som, er fleksibel og alligevel er i stand til at mærke egne grænser, så der både gives og tages, når driften skal hænge sammen.

Vores personalegruppe er erfaren og har en stor omsorg for hinanden, som du helt sikkert vil mærke fra første færd. Der er en stor fleksibilitet, når det handler om at dagligdagen skal hænge sammen og den del af vores kultur gør, at du også vil opleve at fleksibiliteten kommer dig til gode, når du har brug for det. 

Fra ledelsen kan du regne med at blive set, støttet og anerkendt, så du får oplevelsen af at have værdi. Vi har et team, der ser det bedste i børnene og som giver sig fuldt ud, for at deres trivsel og læring forbliver i højsædet. På personalemøderne arbejder vi bla. med udvikling af mindset og hvad det kan skabe af positive forandringer for både SFO, skole og individ. Så hvis du synes det er en spændende måde at arbejde på, er denne stilling helt sikkert noget for dig.
  
Ved ansættelsen vil vi særligt lægge vægt på følgende:

  • At det er naturligt for dig at tro på vores børnesyn: ”Alle børn gør det bedste de kan”
  • At du er selvreflekterende og kan justere dig til fordel for kerneopgaven. Vi arbejder meget med, hvordan vi kan ændre på vores adfærd for at opnå nye resultater eller ændret adfærd hos børnene, så du skal have modet til at kigge ind ad.
  • At du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams af både pædagoger og lærere og kan se værdien i at arbejde tværfagligt.

Om SFOen

Pyramiden er en SFO placeret i lokaler for sig selv, hvor rummene har mange forskellige funktioner. Det er disse rum som vi er i gang med at opkvalificere, men lige nu er der bla. konstruktions legetøj, Lego, dukker m.m. Derudover er der ”Shanes værksted”, et træværksted samt puderum og stillerum. 

3. klasserne har deres egne lokaler, som er forbeholdt dem og de aktiviteter, de er optaget af.

Derudover har vi selvfølgelig et stort uderum med legeplads, bålhytte og græsplæne til bla. fodbold og rundbold. Vi har adgang til hallen 2-3 gange om ugen, hvilket altid er populært blandt børnene og et sted, hvor de kan få mulighed for at udfolde sig fysisk og mærke, der er plads til at bevæge sig indendørs.

Om Dronninglund Skole 
 

Der er ca. 700 elever og ca. 100 ansatte på skolen.
Vi er en klyngeskole og arbejder i teams, hvor vi arbejder på at skabe et stærkt inkluderende læringsmiljø, hvor de voksne tager ansvar for, at der skabes plads og læringsrum til alle børn. Dronninglund Skole har foruden almenskole fra 0. – 9. årg., et af kommunens to 10. klassecentre, 2 specialklasserækker for elever med hhv. generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder med tilhørende special-SFO. Vi er bla. i distrikt med Asaa Skole, hvor vi modtager elever efter 6. klasse. 

Skolen har i flere år skabt udvikling gennem aktionslæringsforløb, som UCN faciliterer. Som pædagogisk og didaktisk indsatsområde arbejdes der med videreudvikling af en systematisk forebyggende vejlederkultur, PLF, co-teaching, mobilfri skole, brug af affektreguleringsmodel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, overgange samt opbygning af bro mellem almen og special, hvor vores børne- og læringssyn tager udgangspunkt i den systemiske tænkning

Du kan læse lidt mere om skolen på vores hjemmeside www.dronninglund-skole.skoleporten.dk eller finde os på Facebook.

Kan du ud fra ovenstående, se dig selv i vores SFO og skole og er du uddannet pædagog, så ser vi frem til en ansøgning fra dig. I din ansøgning forventer vi, at du har taget stilling til det, som der optager dig mest i opslaget. Det kan være en enkelt ting eller flere, det bestemmer du selv. Vi vil gerne vide, at du er interesseret i lige præcis denne stilling. Bliver du indkaldt til samtale, vil du modtage nogle spørgsmål på forhånd, som du skal forberede til samtalen. Vi glæder os til at høre fra dig!

For yderligere oplysninger eller besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Ann-Kirstine Helwig Pedersen på [email protected] eller tlf. 25563744.
 
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattestAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist til stillingen er torsdag d. 24. oktober kl. 12
  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 28. oktober fra kl. 14.

Tiltrædelse 15.11.2024 eller snarest derefter.

Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes via nedenstående ansøgningsknap.
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Nordjylland
Pædagog
Brønderslev
Undervisning og pædagogik
Nordjylland
Undervisning og pædagogik
Brønderslev

Andre job der minder om dette

    Brønderslev Kommune

    Pædagog til Specialafdeling Toftegård søges til fast stilling på fuld tid

    Fuldtid

    Sdr Ringgade 79, 9740 Jerslev Sogn, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Ålborgvej 584, 9330 Dronninglund, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Nordens Allé 74, 9700 Brønderslev, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Rørholtvej 20, 9330 Dronninglund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job