Brænder du for at gøre en pædagogisk forskel for voksne med autisme og funktionsnedsættelser? Vil du være med til at styrke borgernes mestringsevne og selvhjulpenhed til at håndtere hverdagens sammenhænge, opgaver og udfordringer.
Er du klar til at håndtere alsidige opgaver, hvor uforudsigelighed, struktur og relationer med borgerne går op i en højere enhed?
Er du udviklingsorienteret og brænder du for at bidrage med engagement og faglig stolthed som en værdifuld del af vores team?
Ser du faglighed og professionelt samarbejde som vigtige elementer i dit arbejde?
Så er du måske den kompetente medspiller, vi søger.
Du har en uddannelse som pædagog eller pædagogisk assistent.
Om FunkevejFunkevej er et botilbud for 10 borgere under Autismecenter Syd. På Funkevej bor 8 borgere i egne lejligheder ALM § 105 og modtager socialpædagogisk støtte efter SEL § 85, alle ugens dage fra 7.00 til 23.00. Der bor også 2 borgere efter SEL § 107, hvor støtten er individuelt afstemt efter udviklingsbehov, frem mod et liv i egen lejlighed.
Personalegruppen på Funkevej består af 10 fastansatte, der samarbejder på flere niveauer. I dagligdagen er der cirka tre på arbejde ad gangen, ligeledes samarbejdes der opdelt i to teams som superviserer og samarbejder om bestemte borgere. Funkevej har en personalegruppe, som værdsætter faglighed med kerneopgaven i centrum, gør brug af en let omgangstone og god humor. Vi ser hinandens ressourcer og mener, at vores forskelligheder er en styrke - ”Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi en masse!”.
Om Autismecenter SydAutismecenter Syd er Aabenraa Kommunes tilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser, relaterede tilstande og psykiatriske udfordringer.
Autismecenter Syd er en stor og fremadskuende organisation med ambitiøse mål både for vores borgere og for centret selv. Vi arbejder løbende på at omsætte vores kerneopgaver – sundhed, mestring og fællesskab – i vores daglige praksis. Her vil du blive en del af et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement og din faglighed vil have en direkte indvirkning på borgernes liv. Sammen med dine kollegaer vil du bidrage til at forbedre borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet, og sikre at vi skaber størst mulig værdi for dem.
Vores pædagogiske tilgangeVi tager afsæt i tre overordnede pædagogiske tilgange: en anerkendende tilgang, en rehabiliterende tilgang og en sundhedsfaglig tilgang. Vores faglige metoder bygger på KRAP og LA2, og vi stræber efter at skabe en balance mellem det socialfaglige og sundhedsfaglige - altid med fokus på den enkelte borgers behov, udfordringer og funktionsnedsættelser.
Om digVi forventer, at du
- er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- kan formidle pædagogiske metoder og tilgange samt sikre og kvalificere den pædagogfaglige dokumentation
- kan prioritere, udvælge, tilrettelægge, udføre og evaluere pædagogiske metoder og tilgange i kendte, ukendte og komplekse problemstillinger
- ønsker at bruge dine personlige og faglige kompetencer i samarbejde med dine kolleger til at sikre borgernes trivsel og udvikling. Det indebærer blandt andet, at du kommunikerer anerkendende, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumenterer din faglige praksis både mundtligt og skriftligt
- har veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer din egen praksis, og du er i stand til at bidrage konstruktivt i samarbejdet med både borgere og kollegaer
- prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor godt humør, anerkendelse, evnen til at se muligheder samt at kunne sige til og fra, hvor det kræves, er vigtigt
- værdsætter og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø
- har lyst til at deltage i det tværgående samarbejde i hele Autismecenter Syd
- kan arbejde i et felt, hvor alternativ og udadrettet adfærd kan forekomme
Vi kan tilbyde dig- et fagligt udviklingsmiljø
- at blive en del af en fagligt stærk og erfaren personalegruppe, som både er rig på viden, kompetencer og erfaringer, og samtidig værdsætter, at du bidrager med ny viden, input og læring. Vi er åbne for forandring og udvikling
- arbejde på en afdeling med en god normering, der giver plads til refleksion og mulighed for, at dine faglige kompetencer kan udfolde sig
- grundig oplæring i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde på Funkevej – du vil få en følordning, et introduktionsprogram, feedback, kollegial sparring og opfølgende samtaler med lederen
- et arbejdsmiljø, hvor vi værner om omsorg, støtte, hjælpsomhed og et stærkt samarbejde i hverdagen, med særligt fokus på psykologisk tryghed
- en arbejdstidsplanlægger, der stræber efter at balancere arbejdsplanen med individuelle ønsker, så der skabes harmoni mellem arbejds- og privatliv
- en nærværende ledelse, der lægger vægt på medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. april 2025 eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdstiden er skiftende og inkluderer både dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend og på skift i helligdage.
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Vi gør opmærksom på, at Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysningerDu er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Holbæk Ehlert på mail
[email protected] eller tlf.
3047 6043 hvis du har spørgsmål til arbejdstiden og dennes placering eller andet.
Du kan læse mere om os på
Velkommen til Autismecenter Syd , og du kan også se vores
video.
AnsøgningAnsøgningsfristen er 23. februar 2025. Send din ansøgning via linket.
Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d.13. marts 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.