Har du lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser både inden- og udenfor institutionelle rammer?
Så er du måske den pædagog eller pædagogmedhjælper, vi søger.
Kvisten står over for en udvidelse af afdelingen, hvor vi går fra 9 til 13 børn ad gangen, og vi mangler derfor en ny kollega, som skal indgå i vores nuværende personaleteams.
Om Kvisten
Kvisten er en del af aflastninginstitutionen Skovhusene, som består af tre afdelinger. Vores børn og unge bor derhjemme, men er i døgnaflastning på afdeling Kvisten en gang om ugen og en weekend om måneden. Kvisten varetager aflastning for børn og unge i alderen 0-18 år med mentalretardering fra let til svær grad, hvoraf størstedelen er diagnosticeret indenfor autismespektret. Flere af Kvistens børn er udfordret sprogligt grundet deres kognitive udvikling, og nogle af børnene har derfor intet til minimalt sprog. Vi har også børn med en større sprogforståelse, hvor lette samtaler er en stor del af hverdagen.
Om jobbet
Kvistens børn og unge har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, og flere af børnene bruger dagskema med piktogrammer, så deres dag hele tiden er forudsigelig og tydelig. Vi arbejder bl.a. med alternative kommunikationsformer såsom PECS og symboltavler.
Nogle af Kvistens børn kan have en udadreagerende adfærd og til tider havne i et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og voksne. Flere af børnene har brug for fysisk og/eller verbal støtte til personlig pleje og hygiejne, hvilket både indebærer hjælp til bad, toilet, bleskift m.m.
Børnene ankommer til Kvisten efter skole fra kl. 15.00, hvor det meste af dagen og aftenen består af faste rutiner såsom aftensmad, bad, aktiviteter og sovetider. Når børnene ankommer i weekenden efter skole fredag kl. 15.00 til mandag morgen kl. 08.00, er der større muligheder for diverse aktiviteter og ture ud af huset.
Du vil have to administrative dage om måneden, hvor du som kontaktperson har det overordnede ansvar for at opdatere dine kontaktbørns pædagogiske planer og risikovurdering mv. Som kontaktperson kommer du også til at være i tæt samarbejde med børnenes skoler, familier og sagsbehandler. Du er med til indskrivningsmøder, når børnene starter på Kvisten, diverse netværksmøder med skoler, sagsbehandler, familievejleder og børnenes familie. Teammøderne anvendes til at tale om børnenes individuelle pædagogiske mål og zone for nærmeste udvikling samt samarbejdet i teamet. Personalemøder anvendes til fælles kompetenceudvikling i Skovhusene med intern og ekstern undervisning samt afdelingsvise personalemøder.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Om dig
Du er i god kontakt med dig selv og kan balancere imellem at være rolig, empatisk, tydelig og troværdig i dit samspil med Kvistens børn og unge med en bevidsthed om, at det er dig, der har ansvaret. Du trives i, at ikke en dag ligner den foregående, men samtidig evner du at opretholde det enkelte barns behov for struktur og forudsigelighed. Du er initiativrig og igangsætter for vores børn og unge både i grupper og 1:1.
Kvisten har både egen legeplads, gymnastiksal, to elcykler med lad og institutionsbus til rådighed, så der er rig mulighed for at planlægge og strukturere meningsfulde aktiviteter selvstændigt og i samarbejde med dit pædagogiske team. På Kvisten indgår du i et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og fleksibilitet, hvilket vi naturligvis forventer, at du bidrager til.
Dine arbejdsvilkår
Dine arbejdstider vil primært ligge, så du arbejder 5:2. Et eksempel herpå kan se således ud i ulige uger: Mandag kl. 14.30-23.00, tirsdag kl. 14.30-22.00, fredag kl. 14.30-22.00 og lørdag og søndag, hvor arbejdstiden varierer med enten dag-, aften- eller 12-timersvagter. Lige uger: Mandag kl. 06.30-20.30 og tirsdag kl. 14.30-23.00. Udover dette vil der være månedligt personalemøde tirsdag og onsdag. Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for pædagogisk personale. Stillingen er 37 timer om ugen og tiltrædelse den 1. maj 2025. Vi indhenter referencer inden ansættelse.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Stine Fritzbøger på 21 33 84 17.
Søg via linket senest mandag den 24. marts 2025
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 25. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir