Kollektivhuset Bella søger snarest muligt en pædagog 32-34 timer til vores vuggestuegruppe.
Hvem er vi:
Vi er en selvejende integreret daginstitution med 72 børn og 17 pædagogiske ansatte fordelt på 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper.
Vi søger en udannet pædagog til vores yngste vuggestuegruppe Mummierne. Gruppen har 14 børn i alderen 0-2 år, der sammen med 3 pædagoger og 2 medhjælpere har en spændende, lærerig hverdag fyldt med nærvær og plads til sjove indfald.
Vi søger en kollega der vægter at arbejde med:
• Børns deltagelse i børnefællesskaber.
• Der er nysgerrig, fjoller, begejstres og understøtter lege sammen med børnene.
• Der motiveres af, og vil bidrage i faglige debatter og udvikling.
• Der tager ansvar for den gode stemning, også når flere børn har brug for en hånd.
• Der arbejder refleksivt og metodisk.
I hele vores hus er følgende væsentlige pædagogiske pejlemærker i vores hverdag.
• Vi begejstres sammen med børnene, når noget lykkes og understøtter, når noget opleves svært.
• Vi arbejder med chancelighed, så barnets deltagelse i fællesskabet understøttes.
• Legen er et centralt element i alt vi gør og finder sted hen over hele dagen.
• Vi sikrer et børneliv med medbestemmelse og demokratisk dannelse.
• Børn mødes af voksne der skaber tryghed, der er omsorgsfulde og er nærværende.
• Vi har et ligeværdigt forældresamarbejde omkring barnets trivsel og udvikling.
• Pædagogisk opmærksomhed foregår i hele åbningstiden, hele året.
Vi arbejder følgende metoder:
Børnene inddeles i mindre grupper, vi understøtter venskaber og fællesskaber og har sproglig opmærksomhed med i alt hvad vi gør. Vi følger og inddrager det børnene er optaget, møder i barnets nærmeste udviklingszone og skaber balance mellem voksen og børneinitierede lege og aktiviteter.
Vi kan tilbyde:
• Et hus med et unikt og professionelt personalesamarbejde, hvor alle udviser respekt for hinandens faglighed og gør sig umage for at skabe en god dag for alle i institutionen.
• En personalegruppe der reflekterer og yder faglig sparring i både små og store dilemmaer.
• En personalegruppe der altid er under udvikling.
• Et hus med plads til at nye ideer, afprøvninger og en kultur hvor der støttes op omkring nye ideer og faglige perspektiver.
At du har en særlig interesse, såsom musik, værkstedsaktiviteter osv. er en fordel, men ikke en forudsætning for at arbejde i vores hus. Hos os er faglighed, engagement, nærvær, leg og lyst til interaktion med børnene de væsentligste værdier.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.kollektivhusetbella.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir