Er du uddannet pædagog, brænder for relationsarbejde og pædagogisk udvikling for vuggestuebørn?
Og vil være med til at udvikle inspirerende læringsmiljøer og klare genkendelige rammer for dagens opbygning?
Så er du måske den, vi søger!
Hos os i Stjerneskuddet – en lille integreret daginstitution mellem Flintholm og Vanløse Station – er vi i fuld gang med at videreudvikle husets pædagogik og værdier. Målet er en rød tråd i husets pædagogiske profil og praksis med barnet i centrum.
Vi søger en dedikeret pædagog, der ønsker at bidrage med nysgerrighed og engagement til vores vuggestuegruppe, og som sammen med resten af huset vil arbejde målrettet for at skabe
Det er vigtigt for os, at du er fagligt funderet og tager udgangspunkt i pædagogfaglige begrundelser i dit arbejde med børnene. For os handler faglighed i vuggestuehøjde f.eks. om at følge børnene i deres initiativer og nysgerrighed og at tage sig god tid til at understøtte børnene i deres selvhjulpenhed.
Derudover skal du være samarbejdsorienteret, da vi ønsker at være et hus, som samarbejder på tværs af stuerne og får det bedste ud af hinandens kompetencer.
Stjerneskuddets personalegruppe er en blanding af både nye og gamle medarbejdere. Nogen har været i huset i mange år, og andre under et år. I Stjerneskuddet har vi ugentlige stuemøder, med fokus på planlægning, børn og evaluering samt tre sammenhængende pædagogiske dage hvert 2. år.
Vi er en del af Klynge F og arbejder i sprog- og motoriknetværk på tværs af klyngens enheder. Vi har fokus på et anerkendende følgeskab, hvor kerneopgaven er helt central, og hvor det forventes at alle bidrager til et arbejdsfællesskab, der strækker sig på tværs af huset. Her forventer vi, at alle hjælper hinanden på tværs af vuggestue og børnehave i en god og respektfuld omgangstone.
Er du uddannet pædagog og har erfaring med eller interesse for ovenstående fokusområder, så søg stillingen.
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. maj 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vil du vide mere eller besøge institutionen, så kontakt pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Du kan også læse mere om Stjerneskuddet her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 21. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende efter aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir