1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Sønderborg

Sønderborg Kommune - Nybøl Børnehus og SFO

Pædagog til Nybøl Børneunivers

Deltid

Permanent

Skolevænget 4 B 2, 6400 Sønderborg, Danmark

SE PÅ KORT
Sønderborg kommune
ID: 2729344
|
Indrykket for 1 dage siden

En af vores fantastiske pædagoger har valgt at rykke teltpælene op og flytte tilbage til rødderne på Sjælland.

Så er du pædagog, har god energi og lyst til at engagere dig i børneuniversets hverdag og udvikling, har du chancen for at blive en del af et stærkt pædagogisk team.

Stillingen, der er tilknyttet vuggestuen 34 timer ugentligt, bliver ledig pr. 01.11.2024, men vi venter gerne på den rette.

Da vi er en integreret institution, vil der på sigt være mulighed for rotation, og dermed tilknytning til en af de øvrige grupper.

Nybøl Børneunivers – dagtilbud:

  • Et integreret dagtilbud som i 2024 er normeret til 16 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.
  • Lægger stor vægt på et godt samarbejde med børn, forældre og kollegaer.
  • Pædagogikken tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, ligesom vi har fokus på gode relationer på tværs i børneuniverset.
  • Er pt. i gang med et kompetenceløft, der tager afsæt i NEST.
  • Arbejder ud fra den ”Den styrkede pædagogiske læreplan”, hvor nøglebegreberne er trivsel, udvikling, læring, dannelse, samt inddragelse af børneperspektivet.
  • Gør i høj grad brug af et skønt lokalområde inkl. vores skurvogn i Bøffelkobbel, hvor vi ofte kommer rundt på ladcykler.
  • Har forholdsvis nyetablerede fysiske rammer både ude og inde.
  • Børneuniverset består, ud over dagtilbudsdelen, også af en skoledel med SFO og elever fra 0.- 6. klassetrin.

Kvalifikationer:

  • En pædagog der kan yde omsorg og vise respekt for det enkelte barn.
  • En pædagog der tager initiativ og har overblik.
  • En pædagog der kan planlægge og gennemføre pædagogiske forløb.
  • En pædagog der har lyst til naturen og kreativiteten sammen med børnene.
  • En pædagog der formår at skabe positive relationer, samt har lyst og energi til at samarbejde på tværs af dagtilbud og skole.
  • En pædagog der kan formulere sig fagligt både på skrift og i tale.
  • En pædagog der med engagement, humor og loyalitet, vil være med til at fortsætte udviklingen af børneuniverset både teoretisk og praktisk.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved tilbud om ansættelse indhenter Sønderborg Kommune efter samtykke offentlig børne- og straffeattest. 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Kirsten Bragh Jespersen eller TR, Tina Fog på tlf.: 88 72 43 31

Ansøgningsfrist: D. 21.10. 2024 kl. 10.00

Samtaler forventes at blive afholdt mandag i uge 44

Ansøgningen sendes elektronisk.

Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og gerne relevante bilag.                                         

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Sønderborg
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Sønderborg

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job