Vi søger en pædagog på 37 timer pr. uge, med mulighed for færre timer. Stillingen er i blandede vagter og med arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Om ældrepsykiatrisk afsnit SL6
På SL6 møder vi den psykiatriske patient på en ganske særlig måde, hvor tillid, tryghed og recovery er i fokus. Vores indsats skal stabilisere patientens helbred og forbedre deres evne til at mestre hverdagen, ved psykiatrisk behandling, miljøterapeutisk behandling, motion og aktiviteter.
Lidt om jobbet
SL6 er et afsnit med høj kvalitet, faglighed og fokus på udvikling. Der vil således være en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet. Du vil få en mentor og dine kollegaer vil medvirke til at lære dig godt op til at varetage opgaverne, afhængigt af din erfaring og behov.
Vores kommende pædagog får en spændende opgave med at behandle patienter med psykiatriske og somatiske problemstillinger. Du skal medvirke til at sikre at plejen af den psykiatriske patient tager udgangspunkt i deres ressourcer og forventninger i tæt samarbejde med de pårørende. Fokusere på den anerkendende relation, samt det miljøterapeutiske arbejde i samarbejde med patienten og på patientens håb om at komme sig.
Lidt om dig
Du finder kombinationen af psykiatri og somatik særligt spændende. Du har lyst til et job hvor relationsdannelse, kommunikation, miljøterapi, observation og behandling er en vigtig del af det daglige arbejde.
Du skal have et ønske om at arbejde ud fra værdier om ligeværdighed, anerkendelse og gensidig respekt, i relation til både patienter og kollegaer. Herudover er det vigtigt, at du kan udvise empati og omsorg, men samtidig også kunne fastholde den faglige retning sammen med alle medarbejderne.
Vores nye pædagog
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet og SL6, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tine Poulsen på tlf. 25 16 97 74 og eventuelt komme forbi og besøge os.
Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler: 5. marts 2025
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir