Pædagog til Saksild børnehus – tæt på skov og strand
Vi styrker pædagogandelen i Saksild børnehus og derfor søger vi netop DIG til at blive en del af vores børnehavegruppe.
Vi har skov og strand tæt på, vi har skønne børn og engageret forældre, vi har forberedelsestid og vi er en personalegruppe, som vægter faglighed og kollegial sparing højt. Her er højt til loftet og vi er ikke bange for at få nye idéer.
Vi søger en fast pædagog kollega på 37 timer til vores børnehavegruppe med tiltrædelse senest d. 1. maj 2025 og gerne før.
Vi er fleksible i forhold til timetal, så det passer ind i din hverdag.
I vores børnehus er vi ca. 70 børn – 13 børn i vuggestuen og 57 i børnehaven.
Du finder os, 20 km. syd for Århus og 6 km. øst for Odder, tæt på skov og strand – lige midt i naturskønne omgivelser mellem skov og strand.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor:
- Vi tror på børn gør deres bedste – når de kan! – Vi skaber fællesskaber, lege- og læringsmiljøer, hvor børn kan trives, dannes og udvikles ud fra deres nærmeste udviklingszone.
- Vi arbejder ud fra ønsket om at skabe det GODE BØRNELIV, der er præget af nærvær, omsorg, LEG, fællesskaber, inspirerende trivselsmiljøer med børneperspektivet er i centrum. I en hverdag som er organiseret i en genkendelig og forudsigelig struktur med plads til både planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter.
- Vi arbejder med udgangspunkt i ICDP-samspilstemaer og FRI FOR MOBBERI til at skabe tillidsfulde, positive og stærke relationer.
- Vi har den skønneste naturlegeplads med plads til bål, eventyr i vores egen skov, hygge i shelter.
- Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvilket giver os mulighed for at bl.a. at bruge deres gymnastiksal, bibliotek og multibane.
- Du møder en engageret og nysgerrig personalegruppe med høj pædagogandel. En god blanding af erfarne og nyuddannede kolleger med høj faglighed og godt humør, der støtter og inspirerer hinanden gennem kollegialsparring og gode grin.
Vi søger DIG - en stabil, nærværende og velfunderet pædagog, der med engagement og faglighed, vil indgå i vores fællesskab i Saksild Børnehus. Som vores kommende kollega lægger vi vægt på du:
- Brænder for at skabe ”det gode børneliv” for både det enkelte barn og de større børnefællesskaber.
- Arbejder ud fra et ressourceperspektiv med fokus på det enkelte barns styrker og potentiale, hvor du møder børn, forældre og kolleger anderkendende og empatisk.
- Er nærværende og tydelig i din relation til børn og voksne samt kan skabe en tryg, struktureret og nærværende hverdag.
- Møder børn i øjenhøjde, er optaget af og nysgerrig på børns verdener og børns intentioner samt følger børnenes spor og gerne springer ud i det ukendte.
- Er omstillingsparat og fleksibel i en ofte travl og uforudsigelig hverdag
- Vægter det gode forældresamarbejde, hvor du tager ansvaret for samarbejdet – vi har en god og engageret forældregruppe, som bakke op om vores børnehus.
- Ser dig som en holdspiller, der evner at indgå i et positivt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger, hvor der er plads til forskellighed.
- At du kan skabe Hjerterum & Stjernestunder.
Som ansat i Saksild Børnehus indgår du såvel i det lille fællesskab i vuggestuen og børnehuset, som i det større fælleskab i dagtilbud Øst.
Ansøgningsfrist mandag d. 24. marts kl. 14.00
Samtaler afholdes løbende
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mille Dam på
23 31 14 16 eller [email protected]
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser.
Ansøgning med bilag sendes elektronisk via linket ”Ansøg”