1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Skattekisten

Pædagog til Skattekistens vuggestue

Fuldtid

Permanent

Vejlands Allé 55, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2762977
|
Indrykket for 9 dage siden

I vuggestuen Skattekisten har vi 48 børn fordelt på fire velfungerende stuer. Vi mangler dig til at fuldende vores pædagogiske teams.

Vi er en lille vuggestue med høj faglighed og arbejdsglæde. Vi har ry for at være nærværende og imødekommende overfor børn, forældre og nye kollegaer. Vi vægter faglig sparring og løbende udvikling af vores pædagogik, og vi forventer også, at du vil byde ind med din faglighed. Vi har et godt samarbejde mellem stuerne og vi har tradition for at lave pædagogiske aktiviteter på tværs af huset både ude og indenfor.

Vores hus er indrettet med mange små legezoner, kreaværksted og rytmikrum. Vi har en stor dejlig legeplads, som vi benytter året rundt. Vi lægger vægt på at skabe tryghed, omsorg og tætte relationer i hverdagen, og at børnene føler sig som en del af et fællesskab. Vi ønsker at skabe en meningsfuld hverdag for dem ved at følge deres spor, skabe genkendelighed i overgangene og tage udgangspunkt i det, de finder interessant, så børnenes nysgerrighed tilgodeses og stimuleres. Hvert barn har en primærpædagog med indgående kendskab til barnets trivsel og udvikling. Vi vægter tæt samarbejde med familien, hvor dialog giver sammenhæng imellem hjem og vuggestue.

Vi har en ressourcestærk og positiv forældregruppe, der er engageret og et aktivt deltagende forældreråd.

I Amager Klynge E har vi fælles pædagogiske principper, der sætter rammen for vores pædagogiske arbejde, og samtidig giver plads til mangfoldighed i de enkelte institutioner. Vi arbejder målrettet med fælles faglig udvikling i klyngen. Vi holder afholder blandt andet fælles kompetenceudvikling med fokus på både kerneopgaven og arbejdsfællesskab hvert år. Vi samarbejder om udviklingen af den styrkede læreplan og har et tæt samarbejde om børns sproglige udvikling.

Ansættelsesvilkår
Pædagogstillingen er på 37 timer om ugen og er ledig fra den 1. januar 2025 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Som ansat i Københavns kommune optjener du en uges ekstra ferie i hvert kalenderår. Du tilknyttes Falck Healthcare ordning fx fysioterapi og massage.

Mere information
Har du lyst til at komme på besøg, så kontakt pædagogisk leder Mette Wolf på 24 49 99 36.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job