Brænder du for fællesskab, sansemotorik og udeliv og brænder du for at drive pædagogisk praksis og skabe de bedste rammer om et godt børneliv – så er det dig, vi har brug for i Skave Børnehus.
Vi søger til et barselsvikariat på fuldtid pr. 1. februar en dygtig pædagog, som kan arbejde målrettet med at drive rammerne om et aktivt og indholdsrigt børneliv og som vil arbejde engageret med vores fokusområder sansemotorik, sprog og udeliv.
I børnehaven er der 37 børn fordelt på to stuer og 6 dygtige kollegaer i teamet. I samarbejder om at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn og tilrettelægger aktiviteter med plads til fordybelse og nærvær, bevægelse og udeliv og små og store børnefællesskaber.
Vi organiserer os med en tydelig, velfungerende og genkendelig rød tråd gennem dagen. Det er væsentligt at voksne kan lege og udvikle lege, at voksne støtter og guider børn i leg og anvender legen som et pædagogisk værktøj til samspil og relationer.
Vi har god plads ude og inde, gode alsidige legemiljøer og motoriksal – der er højt til loftet og stor frihed til at sætte sit eget præg på hverdagen og få idéer til at leve.
Vi arbejder dedikeret med positive samspil og vi arbejder systematisk med redskaberne fra De Utrolige År, der er velintegreret i det pædagogiske arbejde i huset.
Vi er optaget af at lytte til børnenes initiativer og tilrettelægger hverdagens indhold, så der er rum til børnenes individuelle forudsætninger for deltagelse og mestring i fællesskabet med andre.
Børnehaven er en del af landsbyordningen i Skave. Det er en integreret institution med to vuggestuegrupper med 24 børn. Landsbyordningen består også af skole med 98 elever og hvoraf de 56 går i SFO. Vi er i alt 28 medarbejdere, som sammen skaber de bedste rammer for et godt børneliv i Skave. Vi nyder stor opbakning og engagement fra forældre og lokalsamfund. Det særlige hos os er kendetegnet ved sammenhæng, tryghed og trivsel og vi har trygge overgange på tværs 0-14 år.
Vores forventninger til dig:- At du er fagligt stærk og at du selvstændigt kan drive pædagogisk arbejde, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, tage ansvar for organisering og struktur, varetage indsatser og kontaktpædagog opgaver.
- At du kan holde hovedet koldt og hjertet varmt.
- At du arbejder med fokus på ressourcer, helheder og mestring i dit møde med barn og familie.
- At du kan give alle børn mulighed for deltagelse i store og små fællesskaber.
- At du kan bringe faglighed og interesser i spil i aktiviteter og lege med børnene.
- At du er robust og har en positiv grundstemning og bidrager til en god stemning i huset.
- At du kan samarbejde bredt og kan iværksætte initiativer og ideer.
- At du er imødekommende og stærk i at skabe gode relationer og positive samspil.
- Formår at formidle, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde.
Vi tilbyder:- Et skønt hus med spændende og alsidige pædagogiske opgaver.
- Fællesskab, et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Det deler vi!
- Høj faglighed og sparring i pædagogiske indsatser og et tæt samarbejde med forældre, kollegaer, ledelse og eksterne ressourcepersoner.
- Et hyggeligt miljø og et godt børneliv, god plads med mangfoldige muligheder.
- Pædagogik med velimplementeret sansemotorisk tilgang som lever i hverdagens praksis.
- Imødekommende kollegaer, dejlige børn og engagerede forældre.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere?Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte viceleder Trine Simonsen på telefon 96 11 57 35 / 21 56 35 44, hvor vi også kan lave aftale om besøg.
Du finder information på
landsbyordningens hjemmeside og på vores
Facebook-side.
AnsøgningsfristTorsdag den 12. december 2024 kl. 12.00 på Holstebro Kommunes hjemmeside.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 16. december 2024