Er du den nye Pædagog, vi søger til barselsvikariat?Skovsgaard Børnehave og Vuggestue søger én nye pædagog til vores vuggestue i barselsvikariat med tiltrædelse 1. marts 2025. Er du passioneret omkring arbejdet med små børn og klar til at være med til at skabe trygge, udviklende og sjove rammer for deres trivsel? Så er du måske den, vi leder efter!
Om osSkovsgaard Børnehave og Vuggestue er en mindre aldersintegreret institution beliggende i Skovsgaard by, hvor vi er en del af et mindre lokalsamfund, hvor vi ønsker at være aktive medspillere og synlige i gadebilledet. Vi er 14 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn. Vores børnehave er rummelig og vi har rigtig gode forhold både inde og ude. Vi hjælper hinanden i hverdagen så vores hus hænger sammen.
Skovsgård Børnehave og Vuggestue er en del af Område Brovst, som består af tre daginstitutioner. Her har vi et tæt samarbejde om den kvalitet, vi ønsker at være kendt for.
Vi har en forældrevalgt madordning med fokus på at gøre børnene "madmodige" og skabe en bevidsthed om sund kost i børnehøjde. Vi er meget ude på vores legeplads og lægger stor vægt på bevægelse og naturoplevelser.
Vores institution er kendetegnet ved mangfoldighed i børnesammensætningen, og vi bestræber os på at imødekomme børnenes forskellige behov og justere vores pædagogiske praksis, så den understøtter alle børns udviklingspotentialer. Vi lægger vægt på tæt forældresamarbejde, et højt fagligt niveau og medarbejdertrivsel.
Vores pædagogiske arbejde er baseret på den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi skaber fleksible læringsmiljøer med børnenes perspektiver i centrum. Vi arbejder ud fra ICDP's grundprincipper, hvor børnene mødes med anerkendelse og respekt for deres individuelle behov og med et børnesyn, hvor vi tror på at alle børn gør det bedste de kan. Vi bruger Ecers og Iters som et udviklingsredskab.
Vi forventer, at du- Er uddannet pædagog.
- Brænder for arbejdet med børn 0-3 år.
- Kan arbejde struktureret og skabe en tryg hverdag for børnene.
- Har kendskab til ICDP og de 8 samspilstemaer.
- Er samarbejdsvillig og har et godt humør.
- Har et positivt livssyn og tager udgangspunkt i både barnets og familiens ressourcer.
- Er fagligt velfunderet og reflekterende over din praksis.
- Er optaget af din egen og fællesskabets faglige udvikling.
Vi tilbyder- En spændende arbejdsplads med højt til loftet og godt humør.
- En institution med et højt fagligt niveau.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
- En aktiv og engageret forældregruppe.
Løn- og ansættelsesvilkårVi tilbyder 37 timer om ugen og vores åbningstider er kl. 6.00-17.00 mandag-fredag. Dertil kommer der aftenmøder en gang om måneden, og vi forventer selvfølgelig, du kan arbejde inden for det tidsrum. Du har mulighed for selv at have indflydelse på dit timetal.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Meier på telefon 41 91 22 07 for yderligere information, eller aftale om besøg i vores skønne hus.
Vi holder lidt juleferie, hvorfor Ann kan kontaktes fredag den 27. december, mandag den 30. december og tirsdag den 31. december 2024 mellem kl. 10.00-12.00 og igen fra den 2. januar 2025, hvor vi er tilbage efter juleferien.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist20. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. januar 2025 fra kl. 15.00.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Så går du og drømmer om en arbejdsplads, hvor alle kender hinanden. Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og CV til os digitalt, hvis du ønsker din ansøgning, kommer i betragtning.