Er du ambitiøs på elevernes vegne, fagligt stærk med god pædagogisk/didaktisk kompetence, har fokus på teamsamarbejde om elevernes trivsel og læring samt et godt humør, så vil du passe godt sammen med Søholmskolens øvrige personale.
Stillingen
Vi søger en pædagog på 29 timer ugentligt, til spændende job på Søholmskolen i Jystrup.
Du vil primært være tilknyttet SFO1, og du kan også have timer i skolen. I SFO skal du planlægge og lave spændende aktiviteter sammen med børnene.
Kompetencer
Erfaringer med håndværk, natur og udeliv. Erfaringer med rollespil. Vi ønsker, at der fast tilbydes rollespil hver uge, som aktivitet i SFO Stærke relations- og socialpædagogiske kompetencer Erfaring med at arbejde med inkluderende processer i forhold til børn i særlige udfordringer og deres nære udviklingsmiljø Erfaring med tæt og forpligtende teamsamarbejde om opgaveløsningen Erfaring i at arbejde selvstændigt med ledelse af adfærd og relationer med grupper af børn Erfaringer i arbejdet med børn i aldersgruppen
Om Søholmskolen
Søholmskolen har 154 elever. Her samarbejder vi tæt med pædagoger og SFO, og i alle klasser er der pædagoger med i undervisningen i nogle timer. Vi er en skole med meget solid forældreopbakning og vigtigst af alt nogle videbegærlige og skønne børn, der er meget glade for deres skole. De ansatte er ambitiøse og har et stort engagement.
Personalet har fælles værdier og fokus på udvikling af både fællesskabet. Søholmskolen har tre kendetegn, som hverdagen bærer præg af: Faglighed/kreativitet, natur/udeliv og nærhed/fællesskab.
Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er "Midt i mulighederne". Det betyder bl.a. ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Vi afholder samtaler den 23. september 2024 - opstart 1. oktober 2024.
Yderligere oplysninger: Skoleleder Flemming W. Johansen tlf 2018 4819 eller afdelingsleder for skole og SFO, Ann Sabroe, tlf. 2018 9758.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir