Broager skole søger pædagog til specialklasserækken
Ved Broager Skole har vi 1 fast pædagog stilling på 34 timer fri til skolens specialklasserække til besættelse snarest eller pr. 1. november 2024. Skolens specialklasserække har ca. 40 elever og Broager skole har derudover ca. 500 elever fordelt i 3 afdelinger. Den ledige stilling er i en klasse med elever der aldersmæssigt overvejende hører til i udskolingen.
Vi er en specialafdeling hvor hovedparten af de visiterede elever er drenge. Idet vi vikardækker internt i specialafdelingen, skal du være indstillet på også at kunne arbejde med andre aldersgrupper.
At arbejde i en specialklasserække kræver en særlig personlighed. Du skal kunne favne specielle elever som indimellem er uforudsigelige og kræver ekstra stor forståelse og guidning. Vores afdeling er visiterede elever med ADHD og/eller socioemotionelle vanskeligheder. Vi arbejder med ”Low Arousal” fordi vi ønsker at smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem.
Du skal være god til at skabe relationer til børn og unge. Du skal have lyst til, og mod på de udfordringer, som knytter sig til specialområdet, herunder et udvidet team- forældresamarbejde. Vi har fokus på at eleverne øver sig i at indgå i sociale fællesskaber og arbejder ud fra det enkelte barns individuelle kognitive og faglige forudsætninger. Du skal være rummelig og have forståelse for, at plan A ofte bliver til plan B.
Det overordnede mål med undervisningen er:
Kan du nikke genkendende til ovenstående, er du måske lige den pædagog, vi søger.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og BUPL. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfristen er d. 22. september. Ansættelsessamtalerne vil forgå i uge 39.
Har dette vakt din nysgerrighed, er du velkommen til at kontakte skolen 88 72 43 60, skoleleder Ditte Skyum 27 90 02 42
Vores mål er, at personalet sammensættes så bredt som muligt med hensyn til køn, alder, og etnisk baggrund.
Vi glæder os til at møde dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir