1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Slagelse
UDLØBET

Region Sjælland

Pædagog til specialiseret retspsykiatri

Fuldtid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881138
|
Indrykket for 31 dage siden

Retspsykiatrien er en lukket verden – men vi vil gerne åbne den for dig.

Vi mangler en pædagog, der ønsker en hverdag med aktiv patientinddragelse, recovery og relationsarbejde – er det dig?

Vil du være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de kort- og langtidsindlagte retspsykiatriske patienter? Så grib chancen nu og bliv en del af et fantastisk team.

SL9 er en lukket retspsykiatrisk afdeling, der modtager patienter med dom til behandling og anbringelse. Fra indlæggelsen støtter vi patienterne i deres personlige recovery-rejse og den kliniske behandling. Vi arbejder med nogle af de mest udfordrede og triste skæbner, og det kræver, at vi kan holde en professionel distance, samtidig med at vi er tæt på patienterne.

Det er en kompleks balance at være professionel i et felt med nære relationer, hvor vores mantra er: "Vi er ikke et fængsel, vi er et hospital. Vi er her for patienterne, uanset deres historik, men vi kan ikke ignorere den.”

SL9 er en afdeling med højt til loftet og et stærkt fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vores personalegruppe støtter hinanden, også før arbejdet bliver udfordrende, fordi arbejdet i retspsykiatrien indebærer at have et andet menneskes liv i sine hænder - både på godt og ondt.

Vi er et "søster-afsnit" til SL11 og det kommende SL12. Vores primære opgave er at tilbyde patienterne et indlæggelsesforløb, der er præget af kontinuitet, tryghed og individualisering, så hver patients behandlingsbehov bliver opfyldt. Dette kræver en relevant involvering af forskellige aktører.

Vi sørger for, at du er godt klædt på til opgaven Vi er fagligt stærke og kan forberede dig grundigt til opgaven. Du får mulighed for at præge den faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, der består af social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter samt farmakonomer. Du vil også deltage i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og resten af teamet.

Vi tilbyder:

  • Træning og sikkerhed er et krav
  • 12 dages sikkerhedskursus
  • Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Løbende opdatering af kompetencer så du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.
  • Mulighed for videre- og efteruddannelse

Du er:

  • uddannet pædagog
  • har et stort engagement og lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • har interesse for relationsarbejde, særligt der hvor det er svært.
  • sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • støtter op om vores tværfaglige samarbejde og tager aktivt del i teamarbejdet
  • bidrager til arbejdsglæde og det gode humør

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende.

Vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale
  • Weekendarbejde hver anden weekend samt skiftende vagter.
  • Løn efter overenskomst.
  • Stillingen ønskes besat senest den 1. juni 2025

Ansættelsessamtaler afholdes uge 17, 2025.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Slagelse
Pædagog
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Slagelse
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    HDC - Fasanstien 33

    Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Fasanstien i Korsør – Enhed for Handicap

    Deltid

    Fasanstien 33, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Postvej 6, 4654 Faxe Ladeplads, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Pædagogisk assistent eller pædagog til vuggestuen i Børnehuset Mælkevejen – en arbejdsplads hvor almen og specialpædagogisk går hånd i hånd Drømmer du om et job, hvor samarbejde, faglighed og udviklin... Læs mere
    Faxe kommune
    Vordingborg kommune

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 8H, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Har du lyst til at være en del af Center for Psykiatri og Handicap Vordingborg – det Socialpædagogiske område, hvor vi med faglighed og personlig relation støtter mennesker med nedsat funktionsevne ti... Læs mere
    Vordingborg kommune

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    4330 Hvalsø, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job