Så hvis du er nyuddannet eller bare har lyst til at bringe dig og dine kompetencer ind i et stærkt og velfunderet fagligt miljø, ja så er det lige dig vi søger.
Vi er et mindre børnehus med kun vuggestue børn, og ledelse tæt. Vi har huset fuldt af 40 glade og skønne vuggestuebørn. De er fordelt på 4 stuer, hvor der på hver stue er tilknyttet 2 pædagoger og en pædagogmedhjælper. Vi har Hareskoven, rideskole, byggelegeplads mv. som tætte naboer, alt noget vi inddrager børnene i, når vi tager på ture uf af huset – på gåben, med klapvogn eller i ladcykel.
Dine vigtigste opgaver
Du kan læse stillingsbeskrivelse på dagtilbudsområdet her
Dine kompetencer
Du er uddannet pædagog eller har taget en pædagogisk grunduddannelse. Du har en omsorgsfuld, nærværende og anerkendende tilgang til børnene. Du er interesseret i det der optager børnene, det viser du ved at indgå i børnenes lege, hvor du understøtter børnenes forskellige legekompetencer, fantasi og sprogligudvikling mm.
Du er optaget af formålet med den pædagogiske praksis i hverdagsrutinerne. Du har en didaktisk tilgang, er nysgerrig og undrende. Hvorfor gør vi som vi gør? Du sætter aktiviteter/lege i gang. Du kan se vigtigheden i at små børn lærer og udvikles ved tæt guidning, og inddragelse.
Du er optaget af at udvikle optimale dynamiske læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel og udvikling. Du indtager børnenes perspektiv er opmærksom på, at alle børn gør deres bedste ud fra deres forudsætninger.
Du er smilende og møder børn, kolleger og forældre med et smil og en positiv tilgang.
Det får du hos os
Alle pædagoger her i huset har indlagt ca.1 times forberedelse om ugen – forberedelsen bliver brugt til samsparring på tværs i huset og som individuel tid om børn.
Hvem er vi
I vuggestuen sydpolen er der fast ansat 12 medarbejder. Herudover er der ansat en kostfaglig køkkenansvarlig, der hver dag fylder huset med duften af friskebagt brød og laver lækker hjemmelavet mad til os, og vores pædagogiske leder Tina, som er tæt på kerneopgaverne, sammen med Afdelingerne Nordpolen og Isbjerget udgør vi Børnehuset Nord og Sydpolen med Isbjerget, men vi ligger på vores egen matrikel – vi har dog et tæt samarbejde på tværs, da vi sender alle vores vuggestuebørn til Nordpolen, der er ren børnehave.
Vi er en del af Distrikt Skovvejen. I distriktet er der 4 børnehuse. Der er i alt ca. 100 medarbejdere og 400 børn. Hvert børnehus har en eller to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover har vi en Distriktsleder Susanne Froberg som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at samskabe fælles retning og faglig udvikling i distriktet.
Vi har et netværk for natur, sprog og praktikvejledning, fælles personalemøde og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde tværfagligt om indsatser som f.eks. Det skolestartende barn, barnets første 1000 dage og tidlige indsatser i læringsmiljøet med PPR. Ligeledes er der tradition for større fælles arrangementer som f.eks. Samba-optog, Kartoffelløb og Middelalderuge.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Nord- og Sydpolen med Isbjerget | Dagtilbud i Ballerup Kommune
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Tina Juhl Jensen på telefon 2133 4703, eller distrikts leder Susanne Froberg på telefon 4477 2515, kom gerne og besøg os. Vores adresse er Egebjerghaven 82, 2750 Ballerup.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024.
Vi holde samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er på 32-37 timer.
Ansøgningsfrist: 27. september 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir