Vi leder efter den helt rette pædagog til vores fantastiske hus.
Kom og blive del af Trørød Børnehus, enten i vuggestuen eller børnehaven. Vi taler sammen hvor du skal være, med udgangspunkt i dine kompetencer og de øvrige pædagogprofiler i huset.
Trørød børnehus huser to børnehaveportaler med ca. 50 børn på hver, og to vuggestueportaler med ca. 25 børn på hver. Hver portal har 3 stuer med faste voksne, og der arbejdes ud fra ugeplaner, gruppeopdeling, børneperspektivet i højeste kontekst, samt zonen for nærmeste udvikling
Hos os er omsorg nøgleordet, og hverdagen er præget af både børneinitieret leg og voksenplanlagte aktiviteter, tilrettelagt ud fra vores årshjul og procespil, med Fællesskabets Pædagogik og det store Vi, i sigtekornet. Vi elsker at markere afslutningen på en temaperiode i fællesskabets tegn, med en ”fest” fx Tour de Trørød, høstfest, halloween osv.
Hvad får du?
Vi kan tilbyde et børnehus med voksne der kan lide deres arbejde, uddannede kollegaer, dygtige medhjælpere og børn der trives, leger og lærer, samt et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
Trørød Børnehus er en spændende og inspirerende arbejdsplads. Et forholdsvis nyt hus, indrettet med både små og store rum, der giver os adskillige muligheder for at dele børnene op i løbet af dagen.
Vi er optaget af det tværfaglige samarbejde i hele huset, og den synergieffekt det giver, når personale og børn oplever det fælles -VI. Hos os skal ingen børn eller voksne føle sig uden for fællesskabet.
I vores område, har vi fokus på voksenpositionering, hverdagsvisualisering, guidet leg og sansemotorik. Faglige foki, som vi hele tiden forfiner, justerer og udvikler.
Derudover tilbyder vi også forberedelsestid.
Vi ønsker en kollega der er:
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på ml 30 og 37 timer pr. uge med start snarest muligt – og gerne senest 1. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.
At arbejde i Rudersdal Kommune
Tjek kommunens hjemmeside for yderligere information om både børnehus og overordnede rammer for arbejdet som pædagog i Rudersdal kommune– og ikke mindst - noter dig gerne aftaler om fastholdelsestillæg og (løn)garantitrappe, som er indgået mellem BUPL og Rudersdal Kommune.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et godeVi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Stine Høilund på tlf. 72 68 43 65 – eller afdelingsleder i vuggestuen Kristina Vrist på telefon 46 11 43 65/afdelingsleder i børnehaven Mie Spaabæk 61 70 38 24. Du må meget gerne komme på besøg.
Du kan finde oplysninger om områdeinstitution Bøgebakken og Trørød Børnehus på www.rudersdal.dk og https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Vær opmærksom på, at der går flere S-busser og E- busser, i gåafstand fra institutionen, samt gode busforbindelser fra S-tog stationen i Holte.
Ansøgning
Ansøgning, bilag. kopi af eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades via HR ON
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir