Har du visionerne og lysten til at være med til at skabe de bedste rammer og udviklingsmuligheder for vores børn. Så er det dig, vi søger som kollega til at understøtte det gode børneliv hos os.
Vi søger en pædagog til en stilling på 37 timer om ugen pr. 1. maj 2025 og ca. et år frem.
Forældreinput: Hvorfor skal du vælge Vesterbro Børnegård
”Jeg er særlig glad for Vesterbro Børnegård fordi, der er hjertevarme, høj faglighed, god humor, og de voksne har kreative skønne hjerner, børnene bliver mødt i øjenhøjde, og det samme gør forældrene. Børnene bliver krammet, leget med, og de pædagogiske overvejelser er hele tiden med.”
”I Vesterbro Børnegård finder man gode stærke traditioner og et sted med plads til gode lege. Den sociale trivsel fylder meget i børnegrupperne, og det mærker man som forælder.”
”Der er i det hele taget et rart børnesyn, og børnene bliver mødt med respekt. Der er en god dialog institution og forældre imellem fra “manden på gulvet” til ledelsesniveauet. Det er også trygt.”
”Vesterbro Børnegård er fra vores perspektiv et sted, hvor mennesker tager på en rejse samme, og den måde de engagerede og livsinspirerende pædagoger år efter år kan sige farvel til endnu et hold børn og byde et nyt velkommen med lige dele kærlighed og glæde kan kun afspejle et virkelig godt arbejdsmiljø.”
Vores ønsker til dig
Vi søger dig, der vil være en aktiv og nærværende deltager i børnenes hverdag. Du skal være nysgerrig og udforskende sammen med børnene. Da vi har stort fokus på, at de voksne skal kunne fordybe sig og være aktive i børnenes leg, skal du synes, det er skønt at lege med. Vi bruger vores udemiljø i høj grad, så du skal være glad for at være ud i al slags vejr.
Vi søger en pædagog, der har særlig interesse for at arbejde med det fysiske og især det sproglige læringsmiljø både inde og ude. Vi bruger sprogtrappen i hele institutionen.
Hvorfor skal du vælge os?
I Vesterbro Børnegård arbejder vi med det gode børnefælleskab, hvor tryghed, omsorg og nysgerrighed er fundamentet.
Vi er en velfungerende og attraktiv arbejdsplads midt på Vesterbro, hvor det er naturligt, at vi hjælper hinanden. Vi har et fælles ansvar for, at alle børn i vores institution trives og udvikles. Selvom vi er beliggende på to matrikler, har vi et tæt samarbejde mellem udflytter- og hjemmedel og er meget opmærksomme på, at vi er en samlet institution.
Vi bruger data fra TOPI, sprogtrapper m.m., så vi hele tiden kan tilpasse vores pædagogik og planlægge meningsfulde pædagogiske aktiviteter, der passer lige præcis på den aktuelle børnegruppe og dermed give børnene bedst mulige udviklingsmuligheder. I vores pædagogiske arbejde lægger vi vægt på fordybelsesmuligheder med plads til børnenes medbestemmelse og medinddragelse.
Hos os vil du få en høj grad af medindflydelse på den pædagogiske ramme og retning i huset samt medansvar for, at den omsættes i praksis i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vi har generelt stort fokus på, at den voksne er bevidst om at positionere sig i leg og er en aktiv deltager i legen.
Vesterbro Børnegård er en integreret institution med 112 børn i alderen 0-6 år. Vi har to vuggestuegrupper med 12 børn, to børnehavegrupper med 22 børn og en fast udflytterbørnehave, der kører af sted hver dag med 44 børn til Hastrup.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Mere information
For yderligere information se på Vesterbro Børnegårds hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Pia Rørstrøm på 20 26 61 10.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 7. marts 2025
Samtaler afholdes i uge 11/12.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir