Pædagog til Børnehuset Vita –Dagtilbud Midt & Syd
Vi søger en engageret pædagog til vores børnehaveafdeling med ansættelse d. 1. september
Stillingen er på 37 timer, men vi imødekommer gene ønske om lavere timetal.
Børnehuset Vita er beliggende i Odder by med gode fysiske rammer og en dejlig stor legeplads. Vi har to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og to ressourcegrupper. Vi er en del af Dagtilbud Midt & Syd, der består af 5 børnehuse. Vi har egen pædagogisk leder.
I Vita er vi optaget af arbejdet med vores kerneopgave: At skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikles. Vi inddrager børneperspektivet i tilrettelæggelse af vores pædagogiske praksis og samarbejder tæt på tværs af grupperne. Etablering af positive børnefællesskaber samt trygge og udviklende relationer er centralt i vores arbejde. Vi er uddannet i ICDP og skal næste år igennem et fælles uddannelsesforløb med afsæt i NEST-principperne.
Vi har et fagligt professionelt miljø, hvor udvikling sker gennem en åben og tillidsfuld dialog. Der er plads til mangfoldighed, og vi er engagerede i hinanden både fagligt og personligt.
Vi har et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde med engagerede forældre.
Som vores nye kollega kan du forvente at:
Du bliver mødt med tillid og respekt fra kolleger og ledelse.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor engagement, ansvarlighed, og høj faglighed præger samarbejdet – det hele krydret med godt humør.
Du får indflydelse på tilrettelæggelse og udvikling af det pædagogiske arbejde i Vita.
Du får mulighed og plads til at afprøve nye idéer – vores motto er ”Hvis det ikke virker laver vi det om”
Vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for opgaveløsningen.
Der er gode muligheder for kompetenceudvikling.
Du får rig mulighed for at arbejde sansemotorik, ude-leg og musik
Mulighed for kompetenceudvikling
Vi søger en uddannt pædagog der:
Evner at arbejde systematisk med den pædagogiske læreplan i dagligdagen.
Ser muligheder i udvikling af den pædagogiske praksis og udvikling af lege-læringsmiljøer.
Er faglig kompetent og kan omsætte teori til praksis
Har gode relationelle og kommunikative kompetencer
Møder børn, forældre og kolleger positivt og imødekommende
Arbejder ressourceorienteret med en anerkendende tilgang og fokus på børnenes potentialer
Brænder for at give alle børn mulighed for at deltage i udviklende fællesskaber
Kan skabe rum for stjernestunder med de enkelte børn
Evner at indgå i et tæt og professionelt samarbejde med kolleger
Har lyst og mod på opgaven og ikke nødvendigvis lang erfaring
Gerne brænder for at lave musikaktiviteter med børnene.
Ansøgningsfrist 28-07-2024. Der forventes afholdt samtaler d. 30.07.24
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pernille Lundegaard på 21798204 eller mail: [email protected]
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder
kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser. Ansøgninger modtages udelukkende digitalt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir